Annonce
Sønderborg

Risiko for villaindbrud er helt i bund

Der er langt færre indbrud end tidligere. Modelfoto: Bolius
På landsplan var 2019 året med færrest indbrud i 35 år. Tendensen er den samme i Sønderborg Kommune, hvor der var 317 indbrud i private hjem i 2019.
Annonce

Sønderborg: Med undtagelse af 2018 har tendensen været klar: Antallet af indbrud i private hjem i Sønderborg Kommune er faldet markant igennem de seneste år. Faktisk var de 317 anmeldte indbrud i 2019 langt under halvdelen af antal indbrud i 2018 - og det laveste antal i fem år. På landsplan er det 35 år siden der var færre indbrud end i dag. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

- Det er glædeligt, at den form for kriminalitet bliver ved med at falde. For det er noget af det, borgerne er mest utrygge ved kan ske. Det er et område, vi har prioriteret højt og stadig gør. Der var mange indbrud i 2018, men vi har været rigtig dygtige til at få fat i en stor del af de meget aktive indbrudstyve, der nu har fået dom og er fængslet, siger vicepolitiinspektør Preben Westh, der er leder af Områdecenter Syd ved Sønderjyllands Politi.

For nylig kunne JydskeVestkysten fortælle, at der i julen 2019 kun havde været fire indbrud. En tid der ellers nærmest per tradition er højtid også for indbrud. Nu viser det sig da også, at der i fjerde kvartal i 2019 også var få indbrud. 58 indbrud i beboelser blev anmeldt, og det er et fald i forhold til resten af året.

- Vi har gjort en stor forebyggende indsats sammen med kommunen og borgerne. Vi prøver hele tiden at skrue på den knap, der hedder forebyggelse, siger Preben Westh.

Det er et område, vi har prioriteret højt og stadig gør. Der var mange indbrud i 2018, men vi har været rigtig dygtige til at få fat i en stor del af de meget aktive indbrudstyve, der nu har fået dom og er fængslet.

Preben Westh, vicepolitiinspektør

Annonce

Folk frygter indbrud

Sønderborg Kommune er med 2311 nabohjælpere blandt de kommuner med flest nabohjælpere. På landsplan var der 24.553 indbrud, og man skel helt tilbage til begyndelsen af 1980'erne for at finde et laver antal indbrud.

Britt Wendelboe er programleder i Bo Trygt-samarbejdet, og hun er overbevist om, at nabohjælp hjælper.

- Det er en rigtig god nyhed, at vi har så relativt få indbrud i Danmark sidste år, når vi sammenligner med tidligere år. Det er et resultat af mange menneskers, nabolags og organisationers indsats for at gøre livet surt for indbrudstyvene, og det er noget, vi alle bør glæde os over, siger hun.

- Frygten for indbrud er noget af det, der påvirker danskernes tryghed allermest i negativ retning, og derfor er der fortsat brug for, at vi allesammen gør en indsats for at holde tyvene ud. Ikke bare af vores eget hjem, men af hele nabolaget, siger Britt Wendelboe. Bag Bo Trygt står TrygFonden og Foreningen Realdania sammen med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Indbrud

Antallet af indbrud i private hjem i Sønderborg Kommune:

2019: 317

2018: 669

2017: 376

2016: 484

2015: 500

Kilde: Danmarks Statistik

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce