Annonce
Indland

Riskær støtter afviste asylbørn med 250.000 partikroner

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selv om partiet Klaus Riskær Pedersen ikke blev valgt ind, får det støtte. En del bruges på afvise asylbørn.

En del af den partistøtte, som partiet Klaus Riskær Pedersen vil modtage, skal bruges til fordel for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark.

I 2020 vil partiet donere 250.000 kroner til arbejdet med at skabe bedre forhold for de afviste asylbørn på centeret.

Det blev aftalt på et møde mellem Røde Kors og partiformand Klaus Riskær Pedersen tirsdag formiddag.

- Der sidder 132 børn på Sjælsmark, og vi har haft en drøftelse med Røde Kors om, hvad der er behovet. Og det er at få dem ud af centeret så meget som muligt, siger Riskær.

- Røde Kors har ikke budgetter til at sende dem i biografen eller i Lalandia, og derfor er vi blevet enige om, at et par tusinde kroner per næse er et godt sted at starte, så børnene kan komme ud og lave fritidsrelaterede aktiviteter.

Selv om Klaus Riskær Pedersen ikke fik nok stemmer nok til at komme i Folketinget ved valget 5. juni, giver stemmerne alligevel partistøtte.

I alt stemte 29.600 vælgere på partiet, der dermed står til at modtage en årlig støtte på lidt under en million kroner. Hver stemme giver 33 kroner.

Dagen efter valget oplyste partiet, at det fremover vil blive et politisk projekt med karakter af græsrodsbevægelse.

Partiet genopstiller ikke til næste valg. I stedet vil det søge sine politiske mål fremmet ad anden vej end parlamentarisk deltagelse, lød forklaringen.

Under valgkampen var det et af partiets fokuspunkter, at forholdene for børnene på udrejsecenteret forbedres.

Partier må ikke bruge partistøtten lige præcis det, de vil. Af Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside fremgår det, at støtten skal anvendes til "politisk arbejde", som ikke nødvendigvis skal udføres af partiet selv.

- Vores vurdering er, at det er politisk arbejde. Det er jo den måde, vores vælgere forventer, at vi arbejder for børnene på Sjælsmark. Det er et kernepunkt i vores program og også under valgkampen, siger Klaus Riskær Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce