Annonce
Indland

Riskær vil være den grønne Robin Hood med ny klimafond

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Velhavende bedsteforældre og husstande med højindkomst skal blandt andet hjælpe med finansiering af klimafond.

Under titlen "Den Grønne Robin Hood" fremlægger partiet Klaus Riskær Pedersen mandag et forslag om en fuldt finansieret klimafond.

Fonden skal over en femårig periode sikre 50 milliarder til betaling for klimaomstilling.

Velhavende bedsteforældre og familier med højindkomst skal blandt andet stå for finansieringen.

- Det er en Robin Hood, der tager fra velhaverne og giver til klimaet. Men vi er sikre på, at de velhavende ikke har noget imod at spytte lidt i bøssen, siger Klaus Riskær Pedersen (KRP).

Helt præcist skal folkepensionister, der har en bruttoindkomst på mere end 600.000 og et formueafkast på over 75.000 kroner, ikke modtage folkepensionens grundbeløb i en femårig periode.

Hvis det står til partiet skal familier ligeledes afstå modtagelsen af børnechecken, hvis de har en årsindkomst på mere end 950.000 kroner.

Desuden vil partiet indføre en beskatning på fem procent på renteindtægter på obligationer.

- Vi synes, det er rimeligt, at der, hvor vi skærer i velfærden, er der, hvor vi antager, at det gør mindst ondt, siger partiformanden.

- Vi forventer ikke en negativ reaktion blandt de velhavende folkepensionister eller fra de velhavere, som tjener en million om året eller derover og ikke får deres børnecheck.

- Jeg har det indtryk, at mange velhavere, der har den type indkomster, er en smule pikerede over, at de får disse checks, som de dybest set ikke er interesseret i.

Klaus Riskær Pedersen understreger, at det er vigtigt, at vælgerne ved, hvem der skal betale for klimafonden.

- Målet er ganske enkelt for en gangs skyld at komme med pengene og ikke bare alle idéerne.

- Hvis vi ikke har finansieringen med, så vil vælgerne ikke være i stand til at forstå, om det er troværdigt og om disse klimaprojekter kan gennemføres.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce