Annonce
Sport

Robert Skov leverer flot assist i Hoffenheim-sejr

Uwe Anspach/Ritzau Scanpix

For anden bundesligakamp i træk startede Robert Skov inde for Hoffenheim, som vandt hjemme over Werder Bremen.

Robert Skov satte et solidt aftryk i sin første hjemmekamp for Hoffenheim i den tyske Bundesliga.

Den tidligere FC København-spiller leverede en assist til 2-1-målet mod Werder Bremen. Kampen endte med en sejr på 3-2 til Hoffenheim.

Efter en times spil sendte Robert Skov smart videre til angriberen Ilhas Bebou, som scorede sikkert til 2-1.

Kort efter viste Robert Skov også en prøve på sit gode venstreben, da han huggede til bolden fra distancen. Forsøget gik dog en meter forbi den ene stolpe.

Efter 69 minutter blev Robert Skov, der for anden kamp i træk blev brugt som angriber, skiftet ud.

Hoffenheim var i første omgang ikke i stand til at holde 2-1-føringen, selv om Werder Bremen var blevet reduceret til ti mand efter to gule kort til Johannes Eggestein.

Japaneren Yuya Osaka udnyttede nogle store huller i Hoffenheim-forsvaret og udlignede til 2-2 efter 81 minutter.

Udligningen kom fire minutter efter det røde kort til Eggestein.

Det lykkedes dog for Hoffenheim at score endnu en gang i det målrige opgør, da Pavel Kaderábek headede det afgørende 3-2-mål i nettet efter et hjørnespark.

De to første mål i kampen blev også sat ind efter hjørnespark.

Efter 42 minutter headede angriberen Niclas Füllkrug Werder Bremen foran med 1-0 efter et hjørnespark.

Og ti minutter efter pausen udlignede Hoffenheims Ermin Bicakcic med et hovedstød til 1-1 efter et hjørnespark.

Der var også en dansker i aktion i en af de øvrige kampe i Bundesligaen.

Angriberen Marcus Ingvartsen spillede de første 72 minutter for oprykkerklubben Union Berlin, som spillede 1-1 ude mod Augsburg.

Backen Mads Valentin Pedersen sad på bænken i hele kampen for Augsburg, mens målmanden Jakob Busk fortsat er skadet hos Union Berlin.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kom og få et konfirmationssæt

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce