Annonce
Billund

Robert udfordrer ministeren: Alle borgere skal kunne få løn for deres arbejde

Robert Terkelsen (V) og resten af voksenudvalget i Billund Kommune vil udfordre Socialministeret på reglerne om løn til borgere i aktivitetstilbud. Arkivfoto
Du kan som borger få løn for dit arbejde under den ene paragraf, men ikke den anden, selvom arbejdet er det samme. Det er ulogisk, mener politikerne i Billund Kommune, som har sendt en udfordring til Socialministeriet.
Annonce

Billund Kommune: - Det kan da ikke passe.

Sådan lød reaktionen fra formand Robert Terkelsen (V) og resten af voksenudvalget i Billund Kommune, da man for nylig fik afslag fra Socialministeriet på at give løn til en række borgere i arbejde på kommunens aktivitetstilbud.

Derfor gør de lokale politikere nu brug af en helt særlig ret - den såkaldte udfordringsret. Retten giver politikerne muligheden for at fremlægge deres argumenter over for Socialministeriet - med henblik på at få reglerne ændret helt.

Derfor kan politikerne udfordre staten

Den såkaldte udfordringsret giver alle offentligt ansatte og private leverandører ret til at udfordre alle gældende love ved at påpege uhensigtsmæssige regler.

Man kan både ansøge om at blive fritaget for gældende regler i en periode eller komme med forslag til nye måder at gøre tingene på - med henblik på at få ændret lovgivningen helt, hvis det er nødvendigt.

Annonce

Ingen løn for samme arbejde

Årsagen til det hele er en række psykisk handicappede borgere, som Billund Kommune har haft ansat i aktivitets- og samværstilbud på Værkstedet Nymarksvej, Lindegården og Cafeen på Sydtoften.

Her har borgerne for eksempel hjulpet med servicearbejdet i køkkenet og fået en løn for indsatsen - op imod 1000 kroner om måneden.

Lønnen har borgerne kunnet få, fordi de rent teknisk var visiteret under servicelovens paragraf 103, der forpligtiger kommunen til at tilbyde personerne beskyttet beskæftigelse. Nu er borgerne blevet omvisiteret under servicelovens paragraf 104. Den forpligtiger kun kommunen til at tilbyde personerne et aktivitets- og samværstilbud. Derfor må Billund Kommune ifølge Socialministeriet ikke længere betale løn til borgerne, selvom de stadig udfører samme arbejde som tidligere.

Det er helt galimatias, mener Robert Terkelsen.

- De er selvfølgelig rigtig stolte af deres lønseddel. De er på arbejde hver dag, og når måneden var gået, fik de før en løn, som de havde fortjent, fordi de havde arbejdet. Nu er de blevet vurderet til at falde ind under en anden paragraf, og så må vi pludselig ikke give dem løn mere. Det giver ingen mening. Alle borgere har behov for at få en erkendtlighed for den indsats, man yder. Arbejder man som en del af noget, skal man selvfølgelig også have løn. Men det må vi simpelthen ikke, siger udvalgsformand.

Annonce

Almindelig anstændighed

Derfor har et enigt voksenudvalg nu brugt den såkaldte udfordringsret og sendt en ansøgning til ministeriet for at få reglerne ændret.

- Vi udfordrer staten på den regel. Det er et forsøg på at behandle vores borgere ordentlig. Det kan ikke være rigtig, at vi ikke må give dem en løn, siger Robert Terkelsen.

Han understreger, at det selvfølgelig ikke er alle borgere, som er i aktivitets- og samværstilbud, der skal have løn. Men de, der yder service eller indtægtsgivende arbejde for kommunen, fortjener det, mener han.

Annonce

Svar efter valget

Billund Kommune påpeger selv i ansøgningen, at det vil være en overskuelig udgift at få lov til at betale løn til nogle af borgerne i paragraf 104. Forventeligt 200.000 kroner om året.

Kommunen forventer faktisk, at det på sigt kan vise sig at være en besparelse: Det at tjene sin egen løncheck har en gavnlig effekt på såvel den mentale som den fysiske trivsel og velfærd hos borgerne. Derfor forventes det, at borgerne kan klare sig selv længere uden behov for mere støtte eller direkte botilbud.

Svaret fra Socialministeriet kommer først, når det nye Folketing og den nye minister er på plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce