Annonce
Indland

Rocksangeren Iggy Pop kommer til Danmark

74-årige Iggy Pop bliver også kaldt "the godfather of punk". (Arkivfoto). Foto: Colin Young-Wolff/Ritzau Scanpix
Den amerikanske rocksanger Iggy Pop spiller koncerter i henholdsvis Randers og København i 2022.

Rocksangeren Iggy Pop kommer næste år til Danmark. Den 74-årige amerikaner spiller to koncerter 3. og 5. juni 2022 i henholdsvis Randers og København.

Det skriver DTD Concerts i en pressemeddelelse.

Iggy Pop med det borgerlige navn James Newell Osterberg Jr. skulle have spillet på Smukfest sidste år, men festivalen blev aflyst på grund af coronavirus.

Annonce

Men nu kommer Iggy Pop, der også kaldes "the godfather of punk", altså til Danmark.

De to koncerter bliver spillet på Værket i Randers og i Falkoner Salen i København. Det officielle billetsalg starter fredag 18. juni klokken 10.

Iggy Pop udgav musik første gang i 1960'erne. Siden har han udgivet et hav af plader - både som soloartist og i bandet The Stooges, hvor han var forsanger.

Derudover har Iggy Pop også indspillet to album med David Bowie, som han også har boet sammen med i Berlin.

Han er kendt for at være meget energisk på scenen og optræder ofte i bar overkrop, og har tidligere i sin karriere også været kendt for at springe fra scenen ned til publikum.

I 2019 udgav Iggy Pop sit seneste album, der hedder "Free".

Rockstjernen er blandt andet kendt for sange som "Lust for Life" og "Real Wild Child".

Iggy Pop har gæstet Danmark mange gange tidligere. Han spillede blandt andet på Roskilde Festival i 1987, 1991, 1998 og 2004.

Desuden var han hovednavn på Tinderbox så sent som i 2018, hvor han høstede stor ros. Blandt andet gav Politiken ham fem ud af seks stjerner for hans optræden på Tinderbox.

På Værket i Randers skal Iggy Pop spille i Store Sal, der ifølge spillestedets hjemmeside har plads til 1005 siddende gæster.

I Falkoner Salen kan der være mere end 2000 tilskuere.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Massiv kø på motorvejen mod Esbjerg

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Haderslev

Sundplejen går til modangreb: Stævner kommune for millionbeløb

Nordtyskland

Stor kontrol: Bulgarsk lastbilchauffør var undervejs med ubetalt kæmpebøde og smuglercigaretter

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Esbjerg

Fare for kvælning for børn: Jelly-produkter solgt i Aarhus og Esbjerg kaldes tilbage

Sydjylland

Følg med her: Massiv kø på motorvejen mod Esbjerg

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg

Voldsomt dobbelt-uheld på Esbjergmotorvejen: Mand hastet på hospitalet

Sønderborg For abonnenter

Ulkebøldam: Rensningen er begyndt, men slutdato er stadig ukendt

Haderslev

Borgmester: - Ingen vilde heste, bisoner eller kvæg i Pamhule Skov

Annonce