Annonce
Udland

Rohingya-flygtninge strandede på thailandsk ø

Handout/Reuters
Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder stævnet ud i farlige skibe med retning mod Malaysia.

65 mennesker fra den muslimske rohingya-befolkningsgruppe er blevet fundet på en synkefærdig fiskebåd ved en ø i det sydlige Thailand. Det rapporterer den thailandske kystvagt.

Gruppen - 28 mænd, 31 kvinder og fem børn - formodes at være kommet illegalt til landet. Myndighederne er ved at undersøge, hvorvidt der er menneskesmuglere involveret i sagen.

Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder gået om bord i farlige, primitive fartøjer i håb om at komme til Malaysia.

Myndighederne frygter, at der vil blive smuglet et meget stort antal mennesker til landet i den kommende tid.

Omkring 740.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar, siden landets militær i 2017 optrappede angreb på befolkningsgruppen.

Mange rohingyaer befinder sig i overfyldte flygtningelejre i Bangladesh. Andre er blevet ofre for menneskehandlere i jagt på et bedre liv.

I maj blev 23 teenagepiger fra den muslimske mindretalsgruppe reddet, efter at de var blevet bortført fra en flygtningelejr i det sydøstlige Bangladesh.

De var blevet ført til hovedstaden Dhaka med løfter om arbejde i Malaysia. Politiet mistænker dog, at de skulle havde været udnyttet til prostitution.

Under militære operationer i Myanmar er flere rohingya-landsbyer brændt ned til grunden. Soldater er samtidig blevet beskyldt for drab på civile og massevoldtægt.

Internationale organisationer siger, at hæren i Myanmar stod bag en blodig udrensning, hvor mange blev dræbt.

Myanmar anser ikke rohingyaerne for at være en indfødt befolkning.

Myndighederne i det overvejende buddhistiske Myanmar omtaler rohingyaer som "bengalere". Dette indikerer, at de mener, at de er hjemmehørende i Bangladesh.

Volden i Myanmars rohingya-områder begyndte i 2012. Urolighederne fik titusindvis af rohingyaer til at flygte fra Myanmar til havs.

Flygtningestrømmen kulminerede i 2015. Her anslås det, at 25.000 krydsede Det Andamanske Hav i forsøg på at komme til Thailand, Malaysia og Indonesia. Mange druknede efter at have begivet sig ud på havet i overfyldte, usikre både.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce