Annonce
forside

Rokade i ungdomsråd: Stefan giver stafetten til Sara

Ungdomsrådet har for første gang fået kontakt til elever i folkeskolen og holdt møde med elever fra Favrdalskolen. De efterlyste et sted at hænge ud efter skoletid. Unge vil gerne være fysisk sammen med andre unge og ikke kun digitalt, mener Stefan og Sara. Foto: Jacob Schultz

Haderslev Ungdomsråd har fået ny formand og har nu også fået kontakt til folkeskoleeleverne.

HADERSLEV: Indtil videre fungerer kønnenes ligestilling fuldt ud, når det gælder formandsposten i Haderslev Ungdomsråd. Det har fået sin fjerde formand, og det er en kvinde.

Formanden hed Nicolai Boysen, da Haderslev Ungdomsråd blev etableret. Han blev afløst af Genete Laumark Møller, der blev efterfulgt af Stefan Christensen. Nu har han overladt stafetten til Sara Norlander Jensen.

Annonce
Sara Norlander er den fjerde formand for ungdomsrådet, der blev etableret i 2011. Og hun er den anden kvinde på posten. Foto: Jacob Schultz

Rammer aldersgrænsen

Stefan Christensen, der er 24, er ramt af det for en ungdomsformand specielle forhold at være blevet for gammel. I vedtægterne for Haderslev Ungdomsråd fastslås, at rådet er for unge mellem 13 og 25. Oveni er Stefan Christensen blevet formand for de danske ungdomsråds landsdækkende netværk, så han har fået nye opgaver.

Sara Norlander holder sabbatår efter studentereksamen fra Haderslev Katedralskole, og hun overtager formandsposten i et råd, der nu har fået lokaler i Slotsgade 25, hvor der arrangeres lektiecafé, brætspilsaftener, koncerter og aftener med åben mikrofon.

Nye kræfter

- Vi har fået mange nye kræfter og flere engagerede frivillige med nye ideer, siger Sara.

Ungdomsrådet vedtog for nylig, at det ville oprette et aktivitetsudvalg, hvor der er plads til unge, der ikke har lyst til traditionelt organisationsarbejde, men nok lyst til at stable aktiviteter på benene.

- Og det kører for fuldt kraft. Vi har fået en med, der ikke havde hørt om Haderslev Ungdomsråd. Hun skyder ideer ud, som hun er brændt inde med i to år, fortæller Stefan Christensen, der fortsat vil hjælpe til med den årlige HUR-festival.

Festivalen skal fremover tilbage til rødderne og rumme mere kultur og politik. Den skal i højere grad afspejle, hvad ungdomsrådet står for i det daglige og ikke være en "mini-Kløften".

En fast kerne på 12-15 medlemmer holder ungdomsrådet kørende. For første gang har rådet fået hul igennem til folkeskoleelever og holdt workshops med elever fra Favrdalskolen. Det afslørede, at de ældste elever i grundskolen savner et sted at være, når man er for gammel til SFO, og især drengene efterlyser LAN-parties.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce