Annonce
Sport

Ronaldo sikrer Juventus smal sejr på straffespark

Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Juventus måtte slide for det, da Verona blev slået 2-1 i Serie A, hvor Juventus topper inden Milano-derby.

Juventus måtte senest nøjes med uafgjort i Serie A, men lørdag kom mesterholdet tilbage på sporet med en sejr.

Det blev en af de smalle af slagsen, da en scoring på et straffespark af Cristiano Ronaldo sikrede 2-1-sejren hjemme over Verona.

Dermed hoppede Juventus på førstepladsen igen med ti point for fire kampe, men Inter kan senere tage førstepladsen tilbage, når holdet i lokalbraget i Milano møder AC Milan.

Juventus spillede Champions League sent onsdag ude mod Atlético Madrid, og mesterholdet var ikke sprudlende i første halvleg.

Her sørgede Verona i stedet med et drømmemål for en 1-0-føring, da gæsterne fastholdt bolden efter et misbrugt straffespark.

Først tordnede Samuel Di Carmine bolden på stolpen på Veronas straffespark, men bolden røg tilbage i spil, og gæsternes Dako Lazovic sendte så bolden på overliggeren.

Igen røg den i spil, og Verona fastholdt taget, og da bolden endte hos Miguel Veloso, flugtede Veloso kuglen op i det ene målhjørne til 1-0.

Aaron Ramsey fik scoret sit første mål i Serie A, da den tidligere Arsenal-profil udlignede på et langskud efter en halv time, og 1-1 var resultatet i pausen.

Få minutter inde i anden halvleg gik klappen ned for Veronas forsvarsspiller Koray Günter, der forsøgte at save Juan Cuadrado midt over i feltet.

Det gav et åbenlyst straffespark, som Cristiano Ronaldo udnyttede, og så var Juventus foran 2-1.

Veronas Marash Kumbulla fik sit andet gule kort i tillægstiden, og dermed blev gæsterne reduceret til ti mand.

Danske Jens Stryger Larsen var med i hele opgøret, da Udinese hjemme led sæsonens tredje nederlag i træk med 0-1 mod Brescia.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce