Annonce
Sport

Ronaldo tangerer nu iraners scoringsrekord for landshold

Cristiano Ronaldo er efter sine to mål i onsdagens kamp mod Frankrig nu kun ét mål fra at slå mændenes internationale scoringsrekord. Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo har nu scoret 109 mål i den portugisiske trøje. Han lykønskes af medindehaver af rekord.

Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo scorede onsdag aften to mål på straffespark, da Portugal spillede 2-2 i den sidste gruppekamp mod Frankrig ved EM.

Dermed nåede den 36-årige angriber op på 109 mål i nationaltrøjen, hvormed han tangerer Ali Daeis scoringsrekord i landsholdsregi.

Ali Daei scorede fra 1993 til 2006 109 mål for det iranske landshold.

Annonce

- Tillykke til Cristiano Ronaldo, som nu er ét mål fra at slå mændenes internationale scoringsrekord. Jeg er beæret over, at denne bemærkelsesværdige bedrift vil tilhøre Ronaldo - en fantastisk fodboldspiller og en omsorgsfuld humanist, der inspirerer og påvirker mennesker over hele verden, skriver Daei på Instagram.

Cristiano Ronaldo, som er den førende målscorer i EM's historie, har scoret 109 mål i 178 internationale kampe.

Han er topscorer efter gruppespillet med fem træffere, ligesom at han er den første spiller nogensinde til at spille i fem EM-slutrunder.

Juventus-angriberen har nu scoret 14 mål ved EM-slutrunder. Det er fem flere end franske Michel Platini, som portugiseren tidligere delte rekorden med.

Platini scorede ni mål, da han førte Frankrig til EM-mesterskabet i 1984.

Cristiano Ronaldo scorede sit første internationale mål i et 1-2-nederlag til Grækenland i åbningskampen ved EM i Portugal i 2004. Her tabte værterne også senere finalen til netop Grækenland med 0-1.

Ali Daei, der også bliver kaldt Shariar, som betyder konge på persisk, scorede 109 mål i 149 kampe for Iran mellem 1993 og 2006. En præstation, som mange havde troet aldrig ville blive overgået.

Daei har ved adskillige lejligheder sagt, at han ville blive "henrykt", hvis Ronaldo slår hans rekord, da han mener, at portugiseren rangerer blandt de tre bedste spillere i historien sammen med Lionel Messi og Diego Maradona.

Portugal og Frankrig er begge videre til ottendedelsfinalerne efter deres 2-2-opgør i gruppe F. Også Tyskland er videre.

Portugal går videre som en af de fire bedste treere og møder Belgien i Sevilla på søndag.

/ritzau/AFP

Annonce
EfB For abonnenter

Kommentar: Bør tvivlen ikke komme ham til gode?

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Usædvanligt tilbud: Køb en hel gade for under en million

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Sønderjylland

For de tohjulede: Ny grænsecykelrute på 307 kilometer er åbnet

EfB

EfB hårdt ramt af sygdom

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE køber islandsk igen: 22-årig angriber på treårig kontrakt

Tønder

Udsatte borgere fik sig en oplevelse for livet: Stegt sild og skrædderduelse mod kedsomheden

Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Sønderborg

Det er langt fra kun aggressive måger, som er en plage: Flere fugle kaldes for frygtelige

Kultur For abonnenter

Sommerserie: Knud Erik Langhoff vender altid tilbage til Alsace - og nyder gerne vin derfra til sommermaden

Billund

Pas på dit hjem: Indbrudstyvene har afsluttet coronapausen

Annonce