Annonce
Aabenraa

Rottefængere på overarbejde: Folk fik øje på rotterne under nedlukningen

Rottehundene Chico og Boris har haft travlt under nedlukningen af Danmark. Arkivfoto: Timo Battefeld
Under nedlukningen af Danmark på grund af corona-virussen har rottefængerne i Aabenraa Kommune haft ekstra travlt.
Annonce

Aabenraa: Lige nu kan rottefængerne i Aabenraa Kommune og hundene Chico og Boris puste en lille smule ud, men når de kigger tilbage på året, har der været rigeligt at se, og det skyldes ikke mindst corona-virusset.

Et stigende antal anmeldelser fra borgerne startede dog allerede omkring årsskiftet.

- Vi har haft en pukkel af anmeldelser i december og januar. Så startede coronaen, og da Danmark lukkede ned, var der mange, der arbejdede hjemmefra. Det betød, at flere opdagede, at de havde rotter, og det gav en ny pukkel af anmeldelser, siger Otto Verner Pedersen, der er funktionsleder i Driftsenheden i Aabenraa Kommune og ansvarlig for rottebekæmpelsen.

- Samtidig er mange rotter søgt inden for på grund af det dårlige og regnfulde vejr, fortsætter han.

Annonce

Smarte rotter

Nedlukningen af Danmark på grund af corona-virussen betød også, at skoler, børnehaver og idrætshaller i lange perioder har stået tomme, og det er guf for rotter.

- Rotterne finder hurtigt ud af, at skoler og haller ikke bliver brugt, og det har givet udfordringer. Vi har haft travlt, da Danmark var lukket ned, siger Otto Verner Pedersen.

Rottefængerne kan derfor se tilbage på et meget travlt år, og bemandingen i Aabenraa Kommune har da også været større end normalt.

- Siden oktober sidste år har der været tre mand på næsten hele tiden og to hunde, siger Otto Verner Pedersen og tilføjer, at hans folk er meget glade for rottehundene Chico og Boris.

- Hundene er meget effektive. Næsen på en hund er bedre end vores. Det må vi erkende, og det bliver da også mere og mere normalt rundt omkring i kommunerne at bruge hunde til at bekæmpe rotter, siger Otto Verner Pedersen.


Vi har halveret vores giftforbrug. Det skyldes mere brug af fælder samt naturligvis hundene.

Otto Verner Pedersen, Aabenraa Kommune


Nu er Danmark ikke længere lukket ned, og det kan rottefængerne godt mærke. Der kommer langt færre anmeldelser end tidligere.

- I øjeblikket er det, som det plejer at være. Der er normale forhold igen, men vi er selvfølgelig klar, når det igen skulle brænde på, siger Otto Verner Pedersen.

Annonce

Bruger mindre gift

I Aabenraa Kommune vedtog politikerne i slutningen af maj sidste år en handleplan for bekæmpelse og forebyggelse af rotter.

Handleplanen er gældende frem til 2021, og visionen med planen er, at kommunens rottebekæmpelse skal medvirke til at sikre, at borgerne i Aabenraa Kommune har en oplevelse af tryghed, sikkerhed og effektivitet i forbindelse med rottebekæmpelse.

Konkret vil kommunen i planperioden arbejde for fortsat at nedbringe antallet af anmeldelser samt antal dage fra anmeldelse til bekæmpelsen starter.

Ifølge den rotte-ansvarlige går det i den rigtige retning.

- Jeg synes, vi er godt på vej til at opfylde succeskriterierne, siger Otto Verner Pedersen.

Et andet succeskriterie er at reducere anvendelsen af gift i bekæmpelsen, og det går over al forventning.

- Vi har halveret vores giftforbrug. Det skyldes mere brug af fælder samt naturligvis hundene, siger Otto Verner Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Stort flertal bag ny hjælpepakke - her er de vigtigste punkter

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce