Annonce
Esbjerg

Rottegift er sandsynlig årsag til døde måger i Bramming

I de senere måneder har døde måger været et syn, som ofte har mødt de borgere fra Bramming og omegn, som ofte har gået tur ved Mulvadsøen i den sydlige del af byen. Foto: Ole Maass.
Medarbejder fra Fødevarestyrelsen har indsamlet døde måger fra Mulvadsøen i Bramming. Men de måger var gået så meget i forrådnelse, så man ikke ud fra deres kadaver kunne fastslå årsagen til, at de døde.

BRAMMING: Flere beboere tæt på Brammings nye fine sø i sydbyen, Mulvadsøen, har gennem længere tid undret sig over, at der lå døde måger ved bredden af søen. Den sandsynlige årsag til fuglenes død er, at de har spist rottegift. Det oplyser pressekonsulent i Fødevarestyrelsen, Mikkel Joensen.

JydskeVestkysten skrev om mysteriet om de døde måger ved søen i Bramming i onsdagsavisen, og mandag og tirsdag kontaktede vi flere forskellige myndigheder: Naturstyrelsen Vadehavet, Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet i Lyngby samt Fødevarestyrelsen.

Hos Fødevarestyrelsen foreholdt vi blandt andet pressekonsulent Mikkel Joensen oplysningen om, at en medarbejder fra styrelsen tidligere i år havde indsamlet døde måger ved søen i Bramming. Denne oplysning kunne han ikke i første omgang bekræfte. Men onsdag vendte Mikkel Joensen tilbage med en bekræftelse på, at en medarbejder fra Fødevarestyrelsen Beredskab Syd rent faktisk har været ved søen for at indsamle døde måger.

Annonce

- Det er da et problem, når der ligger døde måger ved en sø, som er et dejligt rekreativt område i byen.

Jørgen Holberg, lokalrådsformand, Bramming

Opmærksom

- De måger er så blevet frosset ned og efterfølgende sendt til tekniske og kemiske undersøgelser hos SSI, Statens Serum Institut. Men materialet fra mågerne, som er indsamlet, har åbenbart været gået så meget i forrådnelse, så man ikke har med sikkerhed har kunnet fastslå en dødsårsag, oplyser Mikkel Joensen. Han føjer til, at man i styrelsen er meget opmærksom på denne slags sager, fordi man er på vagt i forhold til at forebygge mulige smitteudbrud i fjerkræbesætninger.

Mikkel Joensen slår fast, at man hos Fødevarestyrelsen betragter det som en sandsynlig dødsårsag, at mågerne har indtaget rottegift, som vi i onsdagsavisen også citerede lokalformanden hos Dansk Ornitologisk Forening i Sydvestjylland, Peter Tougaard, for at konstatere.

Jørgen Holberg, formand for Lokalrådet i Bramming, oplyser at lokalrådet ikke har fået nogen henvendelser om sagen med de døde måger ved Mulvadsøen.

- Jeg kendte ikke til sagen, før jeg læste om den i avisen. Men det er da et problem, når der ligger døde måger ved en sø, som er et dejligt rekreativt område i byen. Det er jo mildt sagt ikke ret lækkert, konstaterer lokalrådsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Narkopåvirket 26-årig kørte i stjålet bil

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce