Annonce
Billund

Rotterne strømmer til denne kommune: Over 1000 anmeldelser i 2017

Der kommer flere og flere anmeldelser om rotter. Forklaringen kan være nye regler, som kræver mildere gift. Arkivfoto

Det har set skidt ud med at bekæmpe rotter på landsplan gennem de senere år, og Billund Kommune er bestemt ingen undtagelse blandt de 98 kommuner.

Annonce

Billund Kommune: I de seneste 10 år har der ikke været så mange anmeldelser af rotter i kommunen som i 2017. Det viser tal fra rådgivningsvirksomheden Bolius, som har undersøgt tal fra samtlige danske kommuner i perioden 2007 til 2017.

Helt præcis modtog Billund Kommune 1008 anmeldelser i 2017. Det er 144 flere end året før og mere end dobbelt så mange som det laveste antal i 2010.

Billund Vand & Energi står for rottebekæmpelsen i kommunen, og her ærgrer administrerende direktør Ole Pedersen Johnsen sig naturligvis over stigningen, som han mener kan skyldes rottegift eller mangel på samme.

- Det er svært at spekulere i udviklingen, men noget tyder på, at sidste års nye lovgivning om at bruge mildere rottegifte fremover har haft en negativ effekt, siger han.

Billund Vand & Energi - som er et selvstændigt aktieselskab, men tilknyttet kommunen - har stået for rottebekæmpelsen i Billund Kommune siden 2015. Som udgangspunkt er det medarbejdere herfra, som rykker ud, når der kommer en anmeldelse, men de samarbejder også med andre aktører på markedet. Ifølge Ole Pedersen Johnsen kan nogle af årsagerne til det stigende antal anmeldelser - foruden de nye giftregler - være, at den seneste vinter var relativt mild, samt at rotterne har været forskånet for større regnskyl gennem lang tid. Anmeldelserne fordeler sig ifølge ham nogenlunde ligeligt mellem land og by.

Annonce

Rotter bider ikke på

Ifølge Ole Pedersen Johnsen er det således blevet forbudt at bruge hård gift fra starten, fordi der er en risiko for på den måde at gøre rotterne resistente.

Det nye er derfor, at man som rottebekæmper er nødt til at skrue gradvist op for dosis, hvis de mildere muligheder ikke virker. Selvom Ole Pedersen Johnsen har forståelse for loven, gør det arbejdet mere omstændigt til daglig.

- Vi oplever, at rotterne ikke spiser ret meget af de mildere giftstoffer, så de når at stoppe, inden de dør af det. De er ikke dumme, siger han.

Det sker derfor oftere end tidligere, at Billund Vand & Energi skal rykke ud flere gange til de samme anmeldelser, og i mellemtiden kan rotterne have formeret sig yderligere.

Annonce

Flere rotter

Der findes ifølge Bolius ingen valide tal på, hvor mange rotter, der er i Danmark, men et faktum er det, at mængden af anmeldelser også på landsplan er steget betragteligt i perioden.

Noget af stigningen kan efter Bolius' vurdering forklares med, at det er blevet nemmere at anmelde hos kommunerne, men i Billund er Ole Pedersen Johnsen dog også overbevist om, at der reelt er flere skadedyr på spil.

- Jeg tror, at den nye lovgivning har betydet flere rotter samlet set, siger han og henviser til, at den høje anmeldelsesrate ifølge ham er fortsat ind i de første to kvartaler af 2018 i Billund Kommune såvel som på landsplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

26 har haft covid-19 i Varde Kommune

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Trekantområdet

Covid-19: Smittetal stiger mere i Fredericia end i nabokommuner

Annonce