Annonce
Udland

Roxette-sangerinde Marie Fredriksson er død

Frank Leonhardt/Ritzau Scanpix
Den anden halvdel af Roxette, Per Gessle, takker den nu afdøde Marie Fredriksson for mange års samarbejde.

Den svenske sangerinde Marie Fredriksson, der er kendt fra duoen Roxette, er død. Hun blev 61 år.

Det bekræfter hendes manager, Marie Dimberg, i en pressemeddelelse, skriver den svenske avis Expressen.

- Det er med stor sorg, at vi skal meddele, at en af vores største og mest elskede kunstnere er væk.

- Marie Fredriksson døde om morgenen den 9. december som følge af sin tidligere sygdom, står der i meddelelsen.

Hun efterlader sig manden Mikael Bolyos og deres to børn.

Den anden halvdel af Roxette, Per Gessle, takker samtidig sin kollega for mange års samarbejde.

- Al min kærlighed til dig og din familie. Det bliver aldrig det samme uden dig, siger Per Gessle.

I 2002 blev Marie Fredriksson ramt af en tumor i hjernen, og ifølge lægerne havde hun mellem 20 og 25 procent chance for at overleve.

Det blev starten på et langt sygdomsforløb. Marie Fredriksson blev senere erklæret rask, men havde fortsat sundhedsmæssige udfordringer efter strålebehandlinger.

I Marie Fredrikssons selvbiografi fra 2015 "Love for Life" fortæller hun, at hun trods de sundhedsmæssige problemer fortsat havde en lyst til livet.

- Det føles til sidst, som om jeg har forsonet mig med at have en strålingsskade.

- Jeg har mistet mange år til sygdommen. Men hver dag synes jeg, jeg er taknemmelig for at sidde her. Og at jeg stadig kan synge, skrev hun i biografien.

Roxette blev grundlagt i 1986 og er et af Sveriges mest internationalt kendte bands med hits som "It Must Have Been Love", "Listen to Your Heart" og "Spending My Time".

Som følge af Fredrikssons sygdom gik Roxette i opløsning, men blev gendannet igen i 2009 og har turneret med jævne mellemrum siden.

Det har også flere gange bragt bandet flere gange. Blandt andet på Smukfest i 2010, Forum i Horsens i 2011 og på Jelling Festival i 2015.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Expressen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce