Annonce
Tønder

Royal Run-deltager fik en løbeoplevelse for livet: Selfie med kronprins Frederik

Karen Gad (yderst til højre) fik noget af en oplevelse, da hun deltog i søndagens Royal Run i Sønderborg. Her fik hun i sin egenskab af Royal Runner lov til at løbe en mile med kronprins Frederik. Det tog lige omkring syv minutter at  tilbagelægge distancen. Hvis vi havde løbet en 10-kilomter i det tempo, havde jeg ikke kunnet følge med, erkender Karen Gad fra Møgeltønder. Foto: André Thorup
17.000 løbere havde en forrygende søndag i selskab med hinanden og ikke mindst kronprins Frederik til Royal Run i Sønderborg. For Karen Gad fra Møgeltønder blev dagen en af de helt store - hun løb en engelsk mile med kronprinsen, der kvitterede med en selfie.

MØGELTØNDER: Løbestærke Karen Gad fra Møgeltønder har siden 2009 løbet mange  halvmaratonløb forskellige steder på kloden. Hvert løb har sit eget liv og sin egen historie - men søndag fik Karen Gad en af de helt store oplevelser, da hun som deltager i Royal Run i Sønderborg fik lov til at løbe en mile - 1,6 kilometer - i selskab med kronprins Frederik.

Det var en intens og ikke mindst hæsblæsende oplevelse, beretter Karen Gad, der måtte løbe op til sit hurtigste for at holde trit med den veltrænede prins.

- Han løb med en hastighed af 4,30 minutter per kilometer. Hvis vi skulle have løbet en 10-kilometer, havde jeg ikke kunnet følge med. Det var kun lige og lige, at jeg kunne løbe med og tale samtidig, fortæller Karen Gad, der for en måned siden rundede halvmaraton nummer 200 til sit eget Pandekageløb i Møgeltønder.

Annonce

7 hæsblæsende minutter

Karen Gad og kronprins Frederik fulgtes ad i præcis syv minutter og 17 sekunder. De første 800 meter fik hun fortalt om sin hjemby og talt om løbeoplevelser, men så måtte hun nøjes med at lade løbeskoene tale, fortæller hun.

Det er vel de færreste, der kan prale af at være løbemakker med selveste kronprins Frederik. Men det kan Karen Gad fra Møgeltønder, der løb en engelsk mile med kronprinsen søndag - det tog lige omkring syv minutter. Privatfoto: Karen Gad

- Det var et hyggeligt, konstaterer Karen Gad, der nu er oppe på 209 officielle løb på distancen. Lørdag løb hun over Storebæltsbroen.

Han er meget høflig, venlig og sympatisk.

Karen Gad, Royal runner, om sin løbemakker, kronprins Frederik
Karen Gad løb Royal Run med kronprins Frederik under søndagens løb i Sønderborg. Her passerer duoen Kong Christian X.s bro. Privatfoto: Karen Gad

- Det syntes han var supercool, siger Karen Gad, der blev udvalgt til at løbe med prinsen i egenskab af royal runner. Det vil sige, at hun fungerer som træner og motivator under Bevæg dig for Livet for andre løbere i og omkring Møgeltønder. Selv om løbegruppen fra landsbyen søndag var hårdt ramt af konfirmationer , deltog en halv snes løbere fra Møgeltønder sammen med Karen Gad i Royal Run-løbet.

Karen Gad var blevet sikkerhedsclearet, før hun fik lov til at løbe de 1,6 kilometer med kronprinsen, fortæller hun. Privatfoto: Karen Gad
Annonce

Fuldførte 3 samme dag

Selv om det 1,6 kilometer lange mileløb med den 53-årige kronprins foregik i et hæsblæsende tempo, var Karen Gad ikke så forpustet, at hun parkerede løbeskoene. Hun løb også de to andre distancer, der blev udbudt søndag: 5 og 10 kilometer.

- Det kunne lade sig gøre, fordi løbene blev afviklet på forskellige tidspunktet, fortæller Karen Gad, der fik endnu en på opleveren, da kronprinsen indvilligede i en selfie på Karen Gads mobiltelefon.

- Han er meget høflig, venlig og sympatisk, konstaterer Karen Gad, der allerede mandag igen er at finde på en løberute omkring Møgeltønder for at tælle skridt med Bevæg dig for Livet-deltagerne.

Karen Gad har fuldført 209 officielle halvmaratoner siden 2009. Men den allerstørste løbeoplevelse kom i hus søndag i Sønderborg. Foto: Martin Franciere

- Mine ben er ved at være lidt trætte, men det var en fantastisk dag, hvor det hele gik op i en højere enhed. Der var broen i Sønderborg, vandet, kongeskibet, rigtig mange mennesker og dejligt vejr. Royal Run-løbet står rigtig højt på listen over løbeoplevelser - måske når den helt op på førstepladsen, fortæller Karen Gad.

Annonce
Tønder For abonnenter

Mere end hver tyvende borger i Tønder Kommune er dårlig betaler viser ny analyse

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Desperate beboere lever i frygt, lyshelvede og støj: Nu har de fået nok af gigantiske vindmølletransporter

Sydjylland For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Erhverv

Robotter fra Vejen arbejder i 15 meter høje bølger på rejetrawler i barskt klima: - De er så stor en succes ombord, at vi netop har bestilt anlæg nummer tre

Esbjerg For abonnenter

Poul Nyrup skruer bissen på overfor sin barndomsby: Blander Headspace-sag ind i Esbjergs kommunalvalg

EfB

Pludselig stod Con Ouzounidis ved siden af Wayne Rooney på træningsbanen: I lære blandt de allerstørste

Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Sønderjylland For abonnenter

Fra Langelinje til Sønderjylland: Gammelt museum ser nyt lys ved grænsen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Efter 12 domme er det ud af landet: Vred serbisk far truede to lærere og tre børn

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Varde For abonnenter

Årelang kamp slutter: Banedanmark er klar til at overdrage Grindstedbanen til kommunerne

Esbjerg For abonnenter

Beboere råber stop: Når mølletransporterne ruller forbi slår huset revner og tv-signal og internet forsvinder

Sønderborg

Ny trend afvises i Sønderborg: Kommunen siger nej til tiny houses

Annonce