Annonce
Sønderborg

Royal Run med kronprinsen kommer til Sønderborg

Kronprins Frederiks Royal Run var første gang i 2018, da han fyldte 50 år. Foto: John Randeris
Det bliver Sønderborg, der bliver start- og målby for den sønderjyske del af Royal Run 1. juni 2020.
Annonce

Sønderborg: Royal Run kommer til Sønderborg 2. pinsedag 1. juni 2020.

Kronprins Frederik annoncerede allerede ved Royal Run i år, at begivenheden ville komme til Sønderjylland i anledningen af 100-året for genforeningen i 1920.

Royal Run blev til et motionsløb i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag i 2018. Planen er at kronprinsen løber i front, når starten går.

Hos arrangørerne, Sport Event Syd, ser de frem til at afvikle den store begivenhed, og ambitionerne er høje:

- Royal Run er en helt særlig begivenhed. Det er en folkefest, et stort fællesskab, og vi er selvfølgelig utroligt glade for, at Sport Event Syd er en del at dette. Vi vil gøre vores til, at det bliver en stor oplevelse for alle deltagere og tilskuere,” siger eventmanager Per Hussmann i en pressemeddelelse.

Begejstring er også at finde på rådhuset i Sønderborg, hvor formand for Sundhedsudvalget, Helge Larsen (S), ser frem til Royal Run-værtskabet.

- Vi er glade og stolte over, at Sønderborg er blevet værtskommune, og vi vil gøre vores for at skabe en folkefest. Den kongelige familie betyder rigtigt meget her i Sønderjylland, så derfor er vi stolte over, at blive udvalgt. Samtidig er Royal Run en unik event, som får rigtigt mange til at hoppe i løbeskoene – og især mange, som ikke løber i hverdagen. Det er enormt værdifuldt for vores sundhedsarbejde at give dem, der ikke motionerer jævnligt, en god oplevelse, siger han.

Vi er glade og stolte over, at Sønderborg er blevet værtskommune, og vi vil gøre vores for at skabe en folkefest. Den kongelige familie betyder rigtigt meget her i Sønderjylland, så derfor er vi stolte over, at blive udvalgt.

Helge Larsen (S), formand for sundhedsudvalget

Annonce

Stort øjeblik

Kronprinsens oldefar, Kong Christian d. 10. blev med sit ridt over den tidligere dansk-tyske grænse i juli 1920 symbolet på Genforeningen. Derfor anses Kronprinsens Royal Run i Sønderjylland som et centralt element i fejringen af 100-året for Genforeningen.

- Jeg er utrolig glad for, at kongehuset vælger Sønderjylland som en af lokaliteterne for Royal Run netop i 2020, hvor vi over hele landet markerer genforeningsjubilæet. Royal Run er et smukt eksempel på, hvordan vi kan kombinere det historiske og det folkelige, og det bliver en kæmpe begivenhed for hele Sønderjylland, udtaler Thomas Andresen, formand for Det Sønderjyske Præsidium for Genforeningen 2020.

Fra centralt hold er der også glæde over at åbne dagen i Sønderjylland:

- Det bliver noget helt særligt, når Kronprinsen åbner dagen i Sønderjylland og derigennem markerer 100-året for genforeningen. Det bliver et stort øjeblik og et arrangement, som vi grundet beliggenheden i landet og sammenhængen har meget store forventninger til, udtaler Jakob Larsen fra Royal Runs styregruppe på vegne af Bevæg dig for livet, og han glæder sig til endnu en begivenhed, der henvender sig til alle danskere.

- Royal Run er fællesskabets fest. Med distancer helt ned til one mile, 1,6 km, og muligheden for både at løbe og gå kan alle vitterligt være med – uanset alder og kondital, siger Jakob Larsen.

Royal Run

• Royal Run 2020 afholdes d. 1. juni 2020
• I 2020 afholdes Royal Run i Sønderborg (Sønderjylland), Aalborg, Odense og København/Frederiksberg.
• På Bornholm bliver der Royal Run uden kongelig deltagelse.
• Royal Run 2019 blev afholdt d. 1. juni på Færøerne og 10. juni 2019 i Aalborg, Aarhus og København/Frederiksberg samt på Bornholm uden kongelig deltagelse.
• Over 82.000 var tilmeldt Royal Run 2019
• Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af HKH Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Her var 70.575 tilmeldt i Danmarks fem største byer.
• Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
• Tilmelding og information: www.royalrun.dk fra 19. november
For alle og alle aldre. Foto: John Randeris
Royal Run fra tidligere i Esbjerg. Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce