Annonce
Trekantområdet

Rugbytalent klar til landskamp

Christoffer Ki Winstrøm er udtaget til landsholdet i Rugby og spiller efter planen sin tredje kamp for holdet lørdag. PR-foto

Erritsø: Når Danmarks rugbylandshold lørdag 27. april tager imod Østrig, bliver det med Erritsø GIFs klyngehalf, Christoffer Ki Winstrøm, på holdet. Kampen kan blive det 22-årige talents tredje opgør i rødt og hvidt.

Kampen er en del af Rugby Europe turneringen, hvor Danmark i den indledende runde er i gruppe med Norge, Finland, Letland og Østrig. Som stillingen er lige nu, ligger Østrig på gruppens sidsteplads, mens Danmark indtager gruppens tredjeplads. Men med en sejr vil Danmark blive nyt førerhold i gruppen.

- Jeg glæder mig 100 procent til kampen og til at vise Danmark, at vi kan være de bedste i rugby. Jeg er klar til at give det alt, hvad jeg har. Det ved jeg, at mine holdkammerater også er. Det bliver en god fortsættelse på vores Rugby Europe turnering, siger Christoffer Ki Winstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce