Annonce
Vejen

Rulans højeste ønske: At blive genforenet med mor og far

Rulan Sangar Nim blev sidste år gift med Jakob Nim. Forældrene og familien fra Vejen var inviteret, men blev til Rulans ærgrelse væk, men vennerne - også de tamilske - kom og skabte en fest. Privatfoto
Rulan Sangar Nim voksede op i Vejen og har opfyldt forældrenes håb om en god uddannelse og at blive gift. Alligevel har de slået hånden af ham. Han er nemlig viet til den helt forkerte - en mand.
Annonce

VEJEN: Hvorfor er det lige, at man river sin familie op med roden, rejser den halve verden rundt for at flygte fra undertrykkere, lader sig integrere i den danske kultur med frihed og materiel velstand - blot for at give afkald på sin førstefødte søn, fordi han ikke passer ind i den tamilske kultur.

For folk med et afslappet forhold til hårde og fastgroede traditioner kan det være svært at forstå, hvorfor dette er skæbnen for den 36-årige tamiler Rulan Sangar Nim, som er vokset op i Vejen.

- Det er ikke til at begribe, men jeg håber inderligt, at vi en dag kan finde sammen igen. Det gør jeg, for der er ikke noget, jeg hellere vil end at stå på god fod med mine forældre og søskende – men selvfølgelig under de rette betingelser, forklarer han.

Problemet er, at Rulan Sangar Nim er homoseksuel - eller LGBT'er, som det hedder med et moderne udtryk.

- Det handler selvfølgelig om, at mange tamilere og andre indvandrergrupper holder hinanden fast i traditionerne fra hjemlandet - social kontrol - men sagen er jo den, at vi ikke længere lever i Sri Lanka, men i Danmark.

- Det sjove er, at mine tamilske venner og deres familier i Vejen godt vil snakke med mig. Det har de ingen problemer med.

- Det har nærmest været en pligt for tamilere at lære dansk lige fra begyndelsen og leve som danskere med uddannelse, bil og hus, stifte familie, deltage i det danske samfund med skole- og fritidsliv. Det er selvfølgelig vigtig, men det burde da være endnu mere vigtigt at holde sammen på sin egen familie.

- Det tror jeg da også, mine forældre og søskende mener inderst inde.

Da Rulan Sangar Nim sprang ud for sin bror i 2015, gik der ikke længe, inden at alt var vendt op og ned i den lille familie fra Vejen. Rulans bror havde fortalt forældrene omkring hans seksualitet stik imod hans ønske.

- Det føltes som om en menneskeret var blevet taget fra mig – og nu blev jeg mødt af de konsekvenser, som jeg havde frygtet i alle disse år.

Annonce

Følte sig anderledes

Rulan Sangar Nim var 11-12 år, da han fik en følelse af at være anderledes. Han brød sig ikke om sport og ville hellere lege med piger end med drenge. Han er sikker på, hans forældre observerede det, men snakket om det blev der aldrig.

- Jeg var godt klar over, at her var noget, som var fy fy - noget, der ikke skulle snakkes om. Jeg kunne jo se, at der blev skiftet kanal, når der var et eller andet i tv, som mine forældre ikke brød sig om, så jeg vidste udmærket, at ikke var ok at være LGBT.

Det satte et præg på hans opvækst og ungdom, hvor kærligheden og seksualiteten blev skubbet væk til fordel for studierne.

Rulan Sangar Nim vidste, at han en dag ville komme til at skuffe sine forældre, så derfor blev det endnu vigtigere for ham at klare sig godt. Han ville være en søn, som de kunne være stolte af.

- Efter gymnasiet flyttede jeg til Odense for at studere til ingeniør. Gennem et halvt år var jeg på et praktikophold i Australien. Det var i tiden efter hjemkomsten fra udlandet, at Rulan havde fundet modet til at åbne op for sine følelser. Det var også her, han mødte Jakob Sangar Nim, som 14 år senere skulle blive hans ægtefælle.

- I begyndelsen introducerede jeg ham bare som en ven, som sov på min sofa, fordi han ikke havde noget andet sted at være, og det var praktisk at deles om huslejen. Jeg løj konstant om vores relation, selvom det ikke var til at holde ud. Det var en svær tid for os begge, som prægede vores forhold.

- Da vi flyttede til Århus, blev det virkelig umuligt at forklare, hvorfor Jakob var flyttet med. Vi sørgede for, at han var ude af lejligheden, og at der ikke lå noget af hans tøj og tandbørste, som kunne afsløre os, når forældrene kom forbi. Det var et liv i konstant beredskab, men afstanden til familien gjorde det på den anden side lettere at slappe af uden frygten for at blive opdaget.

Annonce

Familiens pres

- Jeg fik så mange kommentarer om, at nu skulle jeg se at finde en kæreste, og da min søster foreslog, at jeg skulle møde en bestemt pige, så sagde jeg ja - vist bare for at gøre dem tilfreds. Jeg blev forlovet med pigen, men det er det dummeste, jeg nogensinde har gjort.

- Man er jo nødt til at stå ved sig selv og sine følelser, så jeg var nødt til til sidst at slå op med hende. Jeg beklager og undskylder virkelig de problemer og den sorg, som det gav hende. Det havde hun ikke fortjent. Jeg fandt først styrken til at sige fra alt for sent. Heldigvis er hun kommet videre med sit liv, og det er jeg glad for.

Rulans relation til familien blev herefter mere anstrengt og til sidst helt afbrudt.

- Jeg kunne ikke være en del af min familie, hvis jeg ville leve på den måde – altså sammen med Jakob – en mand! Jeg havde kontakt til mine søskende en tid, men så stoppede det også. De ville have, at jeg skulle forsætte med at leve på en løgn og ikke skulle bringe skam over familiens ære. De bakker mine forældre totalt op, så kontakten er helt stoppet.

Annonce

Tiden efter

Selvom Rulan Sangar Nims historie på mange måder er trist, så er det vigtig for ham at dele den. Ikke mindst for at sige til alle dem som læser med:

- I er ikke alene! Selvom det ikke altid går den vej, man ønsker sig med familien og omgangskredsen, så er der stadig håb. Det har vi set mange eksempler på i vores forening Sabaah i Aarhus.

- Den følelse, jeg havde efter at blive udstødt af familien, sidder stadig i mig – både som en tragisk oplevelse, men også som en motivation til at hjælpe andre.

Denne mission underbygger Rulan Sangar Nim med sit arbejde i foreningen Sabaah, hvor han sammen med Jakob har skabt et fællesskab blandt minoritetsetniske LGBT+ personer i Aarhus, som også oplever udfordringer i livet.

Sabaah betyder ”ny dag” eller ”ny begyndelse” og er en forening for homo- og biseksuelle og transkønnede personer med minoritetsetnisk baggrund, som tilbyder trygge rammer til at møde ligesindede i en netværkscafé samt adgang til rådgivning. Her hjælper de unge, som oplever behov for et sted, hvor de trygt og åbent kan dele erfaringer og diskutere de udfordringer, de har omkring deres seksualitet og/eller kønsidentitet.

- Jakob og jeg besluttede for et års tid siden at blive gift, og vi tog til Vejen med en invitation til mine forældre. Vi kom aldrig ind, og mine forældre ringede efter politiet. To rare betjente kunne jo med det samme godt se, at der ikke skete noget ulovligt og forsøgte at mægle, men det blev pure afvist af mine forældre. Det er bare trist.

- Det fik ikke lov at overskygge vores bryllup. Gode venner og Jakobs familie sørgede for, at vi fik en fantastisk dag. Det var ikke blot et bryllup, men markeringen af en sejr efter mange års kamp for at finde styrken til at være at den man er – og kærligheden mod alle odds.

Rulan Sangar Nim forsøger at holde en dør åben ved blandt andet at sende lykønskninger til forældrenes runde fødselsdage.

- Og jeg håber, vi en dag kan genskabe kontakten til min familie. Det ville være fantastisk.

JydskeVestkysten har forelagt historien for Rulan Sangar Nims forældre og bror, som ikke ønsker at kommentere artiklen.


Jeg havde kontakt til mine søskende en tid, men så stoppede det også. De ville have jeg skulle forsætte med at leve på en løgn og ikke skulle bringe skam over familiens ære. De bakker mine forældre totalt op, så kontakten er helt stoppet.

Rulan Sangar Nim


En lejlighed på Hansens Hotel var Rulans første hjem i Vejen. Siden købte forældrene som nogle af de første tamilere et hus i byen. Foto: Steen Rasmussen
Rulan Nim voksede op i Vejen, men er efter bruddet med familien en sjælden gæst. Han benyttede besøget på avisen til bl.a. at se det nye rådhus, som, han synes, er meget smuk med sine særprægede vinduer. Foto: Steen Rasmussen
Rulan var et halvt år, da familien kom til Vejen. Byen vil altid være hans udgangspunkt. Foto: Steen Rasmussen
Rulan og Jakobs bryllup blev holdt efter hinduistisk tradition. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce