Annonce
Udland

Rumæniens regering væltet ved mistillidsafstemning

Inquam Photos/Reuters

Den rumænske præsident Klaus Iohannis skal nu vælge en ny premierminister.


Rumæniens regering er torsdag væltet ved en mistillidsafstemning. Det betyder, at landets præsident, Klaus Iohannis, skal vælge en ny premierminister.

238 af de i alt 465 medlemmer af underhuset og Senatet stemte mod regeringen, der ledes af Viorica Dancila. 4 stemte for.

Der skulle 233 stemmer til at få dagsordenen vedtaget.

Dancila har siden august kæmpet for sin politiske overlevelse, efter hendes socialdemokrater i PSD mistede støtten fra deres juniorpartner.

- Vi har bremset Det Socialdemokratiske Parti i at skade Rumænien, siger lederen for det Liberale Parti, Ludovic Orban.

Oppositionen har nu 10 dage til at nominere en ny premierminister.

Vedkommende skal godkendes af præsident Iohannis, inden kandidaten og en ny regering kan godkendes ved en afstemning i parlamentet.

Valgeksperter regner med, at den kommende regering vil have Det Liberale Parti som en ledende kraft. Men det kan blive vanskeligt, for oppositionen står splittet.

Dancilas socialdemokratiske regering vil forsætte som et forretningsministerium, indtil der er fundet en ny regering.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce