Annonce
Varde

Run på buffet til Agerbæk Løbet: 450 til spisning i teltet

Der var 450 til spisning i teltet i Agerbæk, og der måtte lejes ekstra borde og stole for at få plads til alle. PR-foto
Rekorddeltagelse til Agerbæk Løbet 2019 med i alt 383 tilmeldte

Agerbæk: - Vi slog alle rekorder i år og har svært ved at få armene ned.

Sådan lyder det fra arrangørerne af Agerbæk Løbet 2019, der blev afviklet torsdag aften midt under den årlige byfest.

Der var i alt 383 tilmeldte i år mod 280 sidste år, så det blev et plus på 100 løbere. Og med ekstra solgte madbilletter og frivillige var der cirka 450 til spisning i teltet. Der skulle lejes ekstra borde og stole, så alle kunne være der.

Løbsdelen blev arrangeret og styret af tovholderne Jesper Christiansen og Søren Bundgaard, og de får efterfølgende ros for deres store arbejde og afvikling af løbet.

Der var cirka 40-50 frivillige i gang både på løberuten, i teltet, i baren og til at hjælpe med buffeten.

Annonce
Også børnene var med far og mor til Agerbæk Løbet 2019. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce