Annonce
Indland

Rundspørge: Hver fjerde elev i 0. klasse dumper omstridt sprogtest

Det er udansk at dumpe børn i folkeskolen, og politikerne burde skamme sig, siger formand for skolelederne.

Hver fjerde elev har dumpet den første runde af de obligatoriske sprogprøver, som regeringen indførte ved skoleårets begyndelse.

Det viser en rundspørge, som Politiken Skoleliv har foretaget blandt de udvalgte skoler i udsatte boligområder, som har gennemført sprogprøverne.

Ud af i alt 38 deltagende skoler har Skoleliv fået svar fra 20 skoler fordelt over hele landet.

På skolerne er 665 børnehaveklasselever blevet sprogtestet, og af dem er 176 erklæret 'ikke sprogparat'. Det svarer til 26 procent.

Sprogprøven er den første af i alt tre forsøg, som kan udvides med en selvbetalt sommerskole, før det endeligt bliver besluttet, om barnet i yderste konsekvens skal gå børnehaveklassen om på grund af sprogvanskeligheder.

Resultaterne er "nogenlunde som forventet". Det vurderer Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

Selv om det er vigtigt at teste den sproglige udvikling, er det unødvendigt at have en "stopprøve" som en sanktion i forløbet, påpeger forskeren:

- Det medfører unødvendige slagsider og et behov for, at skolerne har en veludviklet støttestruktur, så de kan håndtere de nederlag, eleverne møder meget tidligt, siger han til Politiken Skoleliv.

Hos Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er der ingen overraskelse at spore over resultatet. Han retter en hård kritik af sprogprøverne.

- Det er ganske enkelt udansk, at man dumper børn i folkeskolen i stedet for at gøre en ekstra indsats i første klasse. Det har vi ikke gjort i hundrede år. Politikerne skulle skamme sig, siger skoleledernes formand.

De obligatoriske sprogprøver i 0. klasse er en del af den ghettopakke, som den daværende VLAK-regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2018.

Sprogprøverne har været omstridte fra begyndelsen, men i juli sidste år trodsede den nyudnævnte undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), kritikerne og indførte dem.

Ifølge ministeren ligger de foreløbige resultater ikke langt fra den vurdering, som ministeriet foretog under de politiske forhandlinger om ghettopakken.

- Det fortæller mig, at det er et meget vigtigt sted, vi har valgt at sætte ind, og at sværhedsgraden i sprogvurderingerne ligger godt. Derudover er det vigtigt at understrege, at alle elever i børnehaveklassen jo har op til fire forsøg til at blive vurderet sprogparat, skriver ministeren i et svar til Politiken Skoleliv.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce