Annonce
Varde

Rundvisning i Baldersbæk Plantage

Holger Grumme Nielsen og Ilse Due vil tage folk med på en rundvisning, hvor de vil fortælle om stedets historie -natur og kultur samt restaureringen i Baldersbæk Plantage. PR-foto

Starup-Tofterup: For fem år siden blev anlægget i Baldersbæk renoveret, og nu er naturen ved at have dække sporene fra indgrebet. På en rundvisning i Baldersbæk Plantage kan man høre om kunstværkerne, restaureringen og stedets historie og natur.

Baldersbæk blev anlagt af den rige københavner Holger Petersen, som var idémand og initiativtager til københavnerplantagerne i Vestjylland. Han lod opføre "Slottet" og anlagde lystskoven i den romantiske stil med opstemmede damme og stier.

Baldersbæk Plantage undersøges i øjeblikket i et treårigt projekt, som blandt andet handler om, hvorvidt det københavnske borgerskab brugte Hedeselskabet og tilplantningen af den jyske hede som et middel til at opnå social anerkendelse og blive accepteret i samfundet som en del af den danske overklasse.

Rundvisningen finder sted tirsdag 11. juni klokken 19 og varer cirka to timer. Der er entre, og starten går fra parkeringspladsen i Baldersbæk Plantage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce