Annonce
Sport

Rungsted får hævn og smadrer Herlev på isen

Rungsted fik stryg i de to første møder med Herlev i denne sæson, men fredag slog mestrene igen med 9-0.

Mestrene fra Rungsted Seier Capital har haft det svært mod Herlev Eagles i denne sæson, men det var inden fredagens opgør i Metal Ligaen.

Herlev havde på udebane slået Rungsted 6-3 og vundet 3-2 hjemme, men så skulle Herlev på besøg i Rungsted igen fredag aften.

Det artede sig noget anderledes, da Rungsted gav gæsterne et ordentlig gok i nøden med en sejr på hele 9-0.

Rungsted var opsatte, og efter et minut sørgede Rasmus Thykjær Andersson for 1-0.

Der blev ikke scoret mere i første periode, men anden periode var dårligt i gang, før Rungsted øgede til 2-0 ved Lucas Andersen.

Så fulgte yderligere fire mål af hjemmeholdet i perioden, inden Willie Raskob sørgede for 7-0 kort inde i tredje periode.

Rasmus Thykjær Andersson sørgede med sin anden scoring i opgøret for 8-0.

Den store sejr bragte Rungsted foran Frederikshavn White Hawks på andenpladsen, hvor Rungsted har 33 point, mens nordjyderne har 31 point.

Aalborg Pirates topper med 40 point for en kamp færre.

Herning Blue Fox ligger næstsidst og var både foran 1-0 og 3-1 ude mod Rødovre Mighty Bulls, men hjemmeholdet udlignede til 3-3 halvandet minut før tid.

Det slog dog ikke gæsterne ud, og Lasse S. Lassen sikrede Herning 4-3-sejren fem sekunder før tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Nye ejere af campingpladsen i Børsmose

Vejen

Bilen rullede rundt i glat føre

Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Danmark

Små børn efterladt i Aarhus: Nu er to frihedsberøvet og en anholdt i sagen

Annonce