Annonce
Udland

Rusland kalder oppositionsleder for udenlandsk agent

Shamil Zhumatov/Reuters
Aleksej Navalnyjs antikorruptionsgruppe bliver finansieret i udlandet, siger det russiske justitsministerium.

Ruslands justitsministerium betegnede onsdag offentligt oppositionsleder Aleksej Navalnyjs antikorruptionsgruppe som "en udenlandsk agentvirksomhed". Det skriver nyhedsbureauet RIA.

Russiske myndigheder kan betegne grupper, som menes at få støtte i udlandet, som "udenlandske agenter".

Udtrykket "udenlandske agenter" vækker negative mindelser om den sprogbrug, der blev anvendt i sovjetæraen, og det er blevet stærkt kritiseret af vestlige regeringer.

Civile borgerrettighedsgrupper i Rusland, der bliver betegnet som "udenlandske agenter", er nødt til løbende at indsende rapporter om deres finansiering og detaljerede redegørelser for, hvordan de bruger deres penge, og hvordan de bliver ledet.

Den 43-årige Navalnyj er blevet anholdt og fængslet mange gange for blandt andet "administrative overtrædelser" og for at deltage i ulovlige demonstrationer.

Han er formentlig den mest kendte oppositionspolitiker i Rusland.

Navalnyj har ofte rettet kritik mod Vladimir Putin. Han beskylder præsidenten for at misbruge sin magt.

Den 43-årige advokat har tidligere forsøgt at stille op til valg mod Vladimir Putin. Han blev dog ved seneste valg i marts nægtet at stille op.

Hans kandidatur blev erklæret ugyldigt med henvisning til en tidligere dom. Ifølge Navalnij var dommen politisk motiveret med det formål at kunne udelukke ham fra at stille op.

/ritzau/Reuters


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce