Annonce
Udland

Rusland og Kinas har åbnet historisk gasrørledning

Maxim Shemetov/Reuters
"Verdens største byggeprojekt" vil sende sibirisk gas til Kina, siger Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas leder, Xi Jinping, har mandag åbnet for den første naturgasledning mellem de to store lande.

- Dagen i dag er bemærkelsesværdig, en virkelig historisk begivenhed. Den vedrører ikke kun det globale energimarked, men først og fremmest jer og os, sagde Putin.

Det skete i forbindelse med den tv-transmitterede ceremoni, som han og Kinas leder fulgte via videolinks.

Rusland, som er verdens største gaseksportør, planlægger at åbne tre større naturgasledninger i den nærmeste fremtid.

Putin taler om "verdens største byggeprojekt", som vil sende sibirisk gas til Kina.

Den 3000 kilometer lange gasrørledning går fra fjerntliggende regioner i det østlige Sibirien til byen Blagoveshtjensk på grænsen til Kina. Over 10.000 folk har arbejdet på at anlægge den.

Den russiske gigant Gazprom skal forsyne verdens hurtigst voksende marked med 38 milliarder kubikmeter naturgas årligt, når gasrørledningen bliver fuldt operationsdygtig i 2025.

Aftalen til 400 milliarder dollar (over 2700 milliarder kroner) gælder 30 år. Den kom på plads efter ti års vanskelige forhandlinger, og det er den største kontrakt, som den russiske gasgigant har indgået.

Gasrørledning er blevet bygget under ekstreme forhold gennem både bjergrige og sumpede områder og store strækninger med permafrost.

Trods store spændinger er EU for øjeblikket stadig Rusland vigtigste kunde på energiområdet, hvilket giver anledning til mange diskussioner.

USA er fortsat kritisk omkring den russiske gasledning Nord Stream 2, fordi den giver russerne indflydelse i Europa.

Gasledningen skal sende gas fra Rusland til Europa, og der har gennem flere år været diskussion om linjeføringen gennem Østersøen.

Nord Stream 2 bliver ført uden om dansk territorialfarvand, men over den danske kontinentalsokkel.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];