Annonce
Sport

Russer overrasker og sender Pliskova ud af Australian Open

Issei Kato/Reuters
Verdens nummer to slutter sig til rækken af topnavne, der er ude af Australian Open efter tredje runde.

Den tjekkiske tennisstjerne Karolina Pliskova, der ligger nummer to på verdensranglisten, er ude af Australian Open efter tredje runde.

Det sker efter et overraskende nederlag til 30.-seedede Anastasia Pavlyuchenkova natten til lørdag dansk tid.

Russiske Pavlyuchenkova vandt kampen i to sæt med cifrene 7-6, 7-6. Det er russerens første sejr over tjekkiske Pliskova.

Sejren er stadig ikke helt sunket ind hos den 28-årige russer.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Selvfølgelig er jeg rigtig glad, men jeg kommer ikke til at forstå det før senere, siger hun efter kampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det var rigtig sjovt, og jeg nød kampen meget, tilføjer hun.

Pavlyuchenkova skal møde den tredobbelte grand slam-vinder Angelique Kerber i fjerde runde.

Pliskovas exit er det seneste i en række af store topnavne, der overraskende tidligt er slået ud af Australian Open.

Hun slutter sig dermed til Naomi Osaka, der vandt Australian Open sidste år, og Serena Williams, som i år heller ikke nåede længere end til turneringens tredje runde.

Ligeså gik det for danske Caroline Wozniacki, der i tredje runde tabte til tunesiske Ons Jabeur, hvilket samtidig markerede afslutningen på danskerens tenniskarriere.

Tredjeseedede Simona Halep undveg til gengæld at blive offer for en overraskelse i tredje runde. I overbevisende stil spillede hun sig videre ved at slå Yulia Putintseva med 6-1, 6-4.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce