FLENSBORG: En 24-årig, russisk mand fremviste et russisk kørekort, da han onsdag formiddag omkring klokken ti blev kontrolleret af en politipatrulje ved Flensborg. Manden var undervejs i en varevogn af mærket Renault Scenic.
Da betjentene så nærmere på kørekortet, kunne de konstatere, at der var tale om en forfalskning.
Russeren bliver nu sigtet for dokumentfalsk og kørsel uden kørekort.
Efter endt afhøring fik den 24-årige lov til igen at forlade politistationen i Flensborg. Det foregik til fods.
/JV