Annonce
Udland

Russere advarer USA om at sende droner til Polen

Us Navy/Reuters
- Spionagedroner i Polen vil gøre landet til mål for russiske angreb i en konflikt, advarer parlamentsmedlem.

En ny beslutning i USA's militær om at placere spionagedroner i Polen vil kunne gøre Polen til mål for russiske angreb i en konflikt.

Det siger medlemmer af det russiske parlament torsdag.

Beslutningen blev offentliggjort af præsident Donald Trump, da han onsdag fremsatte et løfte om droner til den polske præsident, Andrzej Duda.

Samtidig erklærede han, at han vil sende 1000 amerikanske soldater til Polen.

Russiske parlamentsmedlemmer var de første til at reagere på initiativet, og de advarer om, at de også ser muligheder for at indsætte militære droner.

- I tilfælde af en konflikt - Gud forbyde det - ville Polens territorium blive et oplagt mål for gengældelsesangreb, hvis der skete et pludselig angreb mod os, siger Vladimir Dzhabarov. Han er næstformand for udenrigsudvalget i parlamentets overhus. Han har fremsat udtalelsen til Interfax.

En anden parlamentariker, den tidligere topchef for de russiske specialstyrker Vladimir Shamanov, som nu leder underhusets forsvarsudvalg, udtrykker også bekymring over de amerikanske droner, fordi de kan medbringe atomvåben.

- Verden glider gradvist mod en farlig situation, som kan sammenlignes med den caribiske krise, siger Shamanov.

Han bruger den russiske betegnelse for den cubanske missilkrise i 1962, hvor USA og Sovjetunionen kom tæt på en atomkrig.

Det russiske parlament er normalt ikke involveret i beslutningsprocesser om udenrigspolitiske anliggender - undtagen i situationer, hvor Kreml anmoder overhuset om at godkende en militær operation.

Kreml har endnu ikke kommenteret de nye amerikanske planer for Polen, men præsident Vladimir Putin siger i et interview offentliggjort torsdag, at forbindelserne mellem Moskva og Washington bliver værre og værre.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce