Annonce
Sport

Russisk bokser dør af skader efter kamp

Steve Marcus/Ritzau Scanpix
Den professionelle bokser Maxim Dadashev fik alvorlige kvæstelser i hovedet under en boksekamp i USA og døde.

Den russiske bokser Maxim Dadashev er død.

Det er kvæstelser fra en boksekamp mod Subriel Matias fra Puerto Rico i fredags, der har kostet 28-årige Maxim Dadashev livet.

Det skriver flere medier - herunder det russiske nyhedsbureau Tass.

Under kampen i superletvægt-klassen, som fandt sted i Oxon Hill i den amerikanske stat Maryland, pådrog bokseren sig svære skader i hovedet.

Maxim Dadashevs team kastede håndklædet i ringen i 11. omgang, fordi bokserens tilstand blev kraftigt forværret, og kampen blev stoppet.

Dadashev begyndte efterfølgende at kaste op og mistede bevidstheden. Han blev hastet til det lokale sygehus, hvor det blev konstateret, at han havde alvorlige hævelser i hjernen, og han blev opereret.

På videooptagelser fra kampen kan man ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP se Maxim Dadashev ryste på hovedet i ringhjørnet, mens hans træner, Buddy McGirt, beder ham om at stoppe med at kæmpe.

- Du bliver ramt for meget, Max, siger træneren blandt andet.

I en udtalelse begræder Det Russiske Bokseforbund tabet af Maxim Dadashev.

- Det Russiske Bokseforbund udtrykker sine kondolencer til Maxims pårørende og nærmeste. Vi sørger sammen med jer, lyder det i udtalelsen ifølge AP.

Maxim Dadashev - også kendt som Mad Max - var ubesejret i sin vægtklasse indtil fredagens kamp mod Subriel Matias.

Han kom oprindeligt fra den russiske storby Sankt Petersborg, men siden han blev professionel i 2016, kæmpede han udelukkende i USA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Billund

Åbent hus om byudvikling i Billund

Annonce