Annonce
Sport

Russisk sportsminister: Har besvaret alle Wadas spørgsmål

Vasily Maximov/Ritzau Scanpix
Russiske myndigheder har givet svar til Wada, der mener, at der er uoverensstemmelser i udleveret dopingdata.

Rusland har svaret på alle spørgsmål fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada), som i september indledte en undersøgelse af en række "uoverensstemmelser" i udleverede dopingdata fra Rusland.

Det siger Ruslands sportsminister, Pavel Kolobkov, i en erklæring ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

- Vi er sikre på, at vi har opfyldt alle krav. Vi er klar til at fortsætte samarbejdet, så vi kan komme ud af denne situation hurtigst muligt, og der ikke bliver stillet flere spørgsmål til Rusland, siger Pavel Kolobkov.

Wada har gennemgået store mængder data fra perioden fra 2011 til 2015 fra et laboratorie i Moskva, hvor statsstøttet doping angiveligt har fundet sted ifølge en rapport fra 2015.

Samme år blev Det Russiske Antidopingagentur (Rusada) udelukket af Wada. Alligevel fik Rusland tilladelse til at deltage ved OL i Rio i 2016, men i atletikregi har nationen haft karantæne siden november 2015.

Karantænen blev forlænget i forbindelse med det netop afviklede VM i atletik.

Wada har advaret om "de strengest mulige" sanktioner, hvis det viser sig, at der er blevet manipuleret med de udleverede data, og i værste fald kan Rusland blive udelukket fra næste års OL i Tokyo.

Wada gav russerne tre uger til at forklare sig, og Det Internationale Antidopingagentur bekræfter, at man har modtaget svar fra de russiske myndigheder.

Næste skridt er, at uafhængige retsmedicinske eksperter skal analyse svarene, meddeler Wada.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce