Annonce
Speedway

Rutinerede Iversen trænger til en tur på podiet

Niels-Kristian Iversen er godt klar over, at han skal gå til stålet, hvis han skal have en chance for at få succes ved grandprixet lørdag aften i Prag. - Der er mange om buddet, men jeg tror på mig selv, siger den rutinerede vestjyde. Foto: sportxpress /Ritzau Scanpix
Der er ikke plads til svipsere, hvis man vil skal holde sig til i kampen om den individuelle VM-titel i speedway. Og derfor er Niels-Kristian Iversen voldsomt opsat på at gøre det godt lørdag aften i Prag, hvor han blot en enkelt gang tidligere har været på skamlen.

Bliver tredje gang lykkens gang?

Rutinerede Niels-Kristian Iversen har gjort det fornuftigt i sæsonens første to løb i grandprix-serien i speedway og er lige nu nummer fem i den samlede stilling.

Og han er naturligvis enormt opsat på at fortsatte de gode takter, når grandprix nummer tre køres lørdag aften på Marketa Stadium i Prag.

- Særligt det første grandprix i Warszawa var fint fra min side. Den aften kunne jeg have vundet, mens jeg så var en anelse mere uheldig i Slovenien sidste gang og havde en maskinskade undervejs, og det koster bare, men jeg tror fuldt og fast på, at jeg har en god chance i Prag, vurderer Niels-Kristian Iversen, der igen skal forsvare de danske farver sammen med formstærke Leon Madsen.

Iversen har kørt i Prag mange gange tidligere. Tilbage i 2016 var han på podiet i den tjekkiske hovedstad, og det må meget gerne gentage sig denne gang.

- Men det bliver selvfølgelig hårdt. Der er ikke andet end gode kørere i grandprixet, men jeg føler mig godt tilpas i øjeblikket og har fået slappet lidt af i løbet af ugen, så jeg burde i hvert fald være nogenlunde frisk, griner Iversen, hvis målsætning netop er en top fem-placering i denne sæson.

Den ambition er han dog mere end villig til at justere på, hvis resultaterne flasker sig.

- Banen i Prag er udmærket, men det er en bane, hvor vi ved, at starterne bliver ret afgørende, da der ikke er så meget plads at overhale på, så det handler jo om at køre sig til nogle gode startplaceringer og være første mand nede i det første hjørne. Det lyder enkelt, men det er det nu ikke.

Annonce

Region Varde-Holsted på jv.dk

www.jv.dk kan du læse alt om fredagens ligamatch mellem de forsvarende mestre fra Region Varde og Holsted. Matchen sluttede efter avisens deadline.

Mange om buddet

Svenske Fredrik Lindgren vandt på Marketa for et år siden, mens australske Jason Doyle, der for nylig afløste Niels-Kristian Iversen i en ligamatch for Esbjerg og lavede maksimumpoint, vandt i både 2016 og 2017.

- Der er mange om buddet, men jeg har kun fokus på mig selv. Jeg har ikke været på podiet endnu i denne sæson, så det må gerne blive denne gang. Muligheden er der, og den skal forfølges. Der er ikke plads til svipsere, understreger Niels-Kristian Iversen.

I øvrigt kunne det måske nok være en rimelig god idé at gøre det godt i ”Den Gyldne Stad”. I de seneste 15 år har man ni gange kunnet konstaterer, at den kører som vinder i Prag, også ender med at blive verdensmester.

Polakkerne Bartosz Zmarzlik, der er bookmakernes favorit til at snuppe sejren lørdag aften, og Patryk Dudek topper i øjeblikket kampen om den individuelle VM-titel med hver 28 point. Derefter følger Leon Madsen, Martin Vaculik og Niels-Kristian Iversen med henholdsvis 26, 24 og 21 point.

Grandprixet kan følges på TV3 Max fra kl. 19.00.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce