Annonce
Erhverv

Ryanair åbner base med to fly i Billund: 16 nye ruter er på vej

Ryanair holdt onsdag pressemøde sammen med Billund Lufthavn: Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Paul Hanna
Ryanair lukkede sin base i Billund efter en stor konflikt med danske fagforeninger i 2015. Nu vender selskabet tilbage den kommende vinter. I vintersæsonen betyder Ryanairs tilstedeværelse, at der vil være 16 flere ruter end i dag.

Luftart: Ryanair åbner base med i første omgang to fly i Billund. Det sker til oktober.

Det har administrerende direktør Eddie Wilson annonceret på et pressemøde onsdag formiddag.

En base med to fly kræver ifølge Ryanair en investering på 1,2 milliarder kroner, og det betyder, at Ryanair får 26 ruter fra og til Billund, der flyves hele året. I alt vil der være 69 afgange om ugen. I dag er der 10 vinterruter og 17 ruter om sommeren.

Annonce

Basen vil også betyde 60 lokale job ifølge Ryanair.

I kontakt med fagforening

Ryanair har haft base i Billund Lufthavn før. Det var i 2012 til 2015. Det endte i en stor konflikt med danske fagforeninger.


Vi har nu aftaler med fagforeninger i hele Europa.

Eddie Wilson, administrerende direktør for Ryanair


Det kommer ikke til at ske denne gang, mener Eddie Wilson. Han fortæller, at Ryanair har været i kontakt med FPU - Flyvebranchens Personale Union - siden 2018, fordi Ryanair har haft et ønske om på et tidspunkt at vende tilbage til Danmark. Og så er der sket ændringer i det irske Ryanair.

Tidligere ansatte Ryanair personale på irske arbejdsvilkår og var ikke indstillet på at lave danske overenskomster.

- Men vi er kommet videre, siger Eddie Wilson.

- Vi har nu aftaler med fagforeninger i hele Europa.

Den administrerende direktør fortæller, at de ansatte kommer til at arbejde på danske vilkår, og de skal betale dansk skat.

Annonce

Håber på vækst

Ryanairs ledelse fortalte på pressemødet, at basen med to fly skal ses som en begyndelse. Der er håb om vækst og håb om at transportere over én million rejsende om året. Noget af en forskel fra den spæde start i Billund Lufthavn i 2006, hvor Ryanair fløj med i alt 13.000 passagerer.

De nye ruter

  • De helt nye ruter er: Bruxelles, Göteborg, Memmingen, Sibiu, Sevilla, Tallinn og Wroclaw.
  • Følgende ruter opgraderes fra sommerruter til helårsruter: Barcelona, Bologna, Edinburgh, Gdansk, Milano, Poznan,  Rom, Venedig og Vilnius.
  • Det er også værd at bemærke, at når Billund Lufthavn får ruter til flere lufthavne, så bliver der også lettere tilgængelighed til ruterne videre ud i Europa fra disse lufthavne.

Jan Hessellund, administrerende direktør for Billund Lufthavn, er glad for, at Ryanair åbner en base igen. Han fortalte på pressemødet, at han også ser positivt på fremtiden, og han regner med, at vestdanskerne har et stort opsparet behov for at rejse.

Desuden håber han også, at Ryanairs tilstedeværelse i lufthavnen kan betyde, at flere udefra flyver til Billund, hvilket vil gavne forlystelsesparker og hoteller i området.

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce