Annonce
Erhverv

Ryanir åbner rute mellem Billund og Dublin

Fra på mandag er det muligt at flyve direkte mellem Billund og Dublin. Arkivfoto
To gange om ugen vil det irske lavprisselskab flyve mellem Billund og Dublin.

Billund: Fra på mandag er det for første gang muligt at flyve direkte mellem Billund og den irske hovedstad Dublin. Det sker, når det irske lavpris Ryanair to gange om ugen sender et fly i hver retning.

Mandag klokken 17 og fredag klokken 13.30 letter flyet fra Dublin mod Billund, så det fire en halv time senere kan lette fra Billund i modsatte retning.

- Vi har fået åbnet godt op for det britiske marked, og vores analyser viser, at det samme kommer til at gælde i Irland. Og vi ved, at Dublin og "den grønne ø" generelt er et populært rejsemål for danskere. Derfor er vi sikre på, at Ryanairs to ugentlige afgange bliver fyldt op, siger lufthavnsdirektør Jan Hessellund ifølge en pressemeddelelse.

Annonce

Glæde i Irland

Hos Tourism Ireland, der er den irske pendant til Visit Denmark, er der glæde over at få den irske hovedstad bundet sammen med det vestlige Danmark. Her er man sikker på, at Dublin vil blive et yndet rejsemål.

- Vi ved, at Dublin er et populært alternativ til mange af de mere kendte europæiske storbyer, og Irland byder på meget mere end spændende og fantastiske oplevelser i den irske hovedstad. Irland er også kendt for deres storslåede natur, og det er vi sikre på også tiltrækker danske turister, siger Rikke Aagaard Petersen, der er PR manager hos Tourism Ireland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce