Annonce
Udland

Rydning af Indonesiens regnskov støder på ny modstand

Abdul Qodir/Ritzau Scanpix
Supermarkeder i Jakarta er begyndt at fremhæve produkter "uden palmeolie" i protest mod brande i regnskovene.

Giftig røg fra et stort antal ulovlige nedbrændinger af skovbrande har tvunget tusindvis af skoler i Indonesien og Malaysia til at lukke.

I Indonesien har røgen ført til voldsomt øget kritik af industrien omkring palmeolie, som er den vigtigste årsag til, at den frodige regnskov bliver fældet i de to lande.

Indonesien er verdens største producent af den spiselige olie fra oliepalmerne. Olien, som anvendes i megen mad, selv om det er usundt, er årsag til, at landetes regnskov er de verdens mest truede.

Skovene brændes af for at skabe plads til plantager, hvilket navnlig kritiseres voldsomt i nabolandene, mens protesterne i selve Indonesien er nedtonede.

Men en ny situation kan være på vej, da der udbredt vrede over en aktuel kampagne for palmeolie, som regeringen står bag.

- Vi planter palmeolie for at kunne opfylde Indonesiens behov - blandt andet for at udvikle biodiesel og skabe mere håb, hedder det i den officielle kampagne, som kaldes "Good Palm".

Men skovbrande, som er langt værre end normalt på grund af vejrfænomenet El Niño, har krævet, at regeringen har måttet sætte over 9000 mand ind for at bekæmpe flammerne. Og røgen har skabt store problemer mange steder.

Det har ikke mindst vakt opsigt, at en pige på fire måneder døde af en lungeinfektion udløst af røgen.

Almindelige indbyggere kæmper med åndedrætsproblemer, områder trues af tørke, skoler må holdes lukket, og lufthavnstrafikken er ramt af store forstyrrelser.

Skyer af røg ligger hen over øerne Sumatra og Borneo.

- Regeringen burde stoppe med hele tiden at forsvare palmeolien som "en meget produktiv afgrøde", når det dækker over en meget dårligt ledelse af de eksisterende plantager, skriver en kritiker i et tweet - med brugernavnet @agnarendra.

Et andet tegn på tiltagende afstandtagen fra palmeolien er, at nogle supermarkeder i hovedstaden, Jakarta, er begyndt at udstille produkter, som er "uden palmeolie".

Myndighederne siger, at et område på 328.000 hektar - et område betydeligt større end Fyn - er brændt af siden januar.

Greenpeace Indonesia siger, at 80 procent af de ryddede skovområder er blevet brugt til palmeolieplantager og plantager til papirproduktion.

Brandene går ud over truede dyr som tigre, orangutanger, næsehorn og elefanter.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce