Annonce
Læserbrev

Rygere og skiløbere

Læserbrev: Torben Hammelev argumenterer i sit læserbrev "Kære Jørn Broch" af 4. juli 2019 imod afgiftsstigninger på tobak og andre tiltag, der kan nedbringe antallet af rygere.

Torben Hammelev bruger som argument, at han tror, at der er flere skiløbere, der skal transporteres hjem med brækkede lemmer, end der er rygere, der skal transporteres hjem fra udlandet på grund af tobaksrelaterede skader.

Nu bør man aldrig lade konklusioner bygge på tro, hvis man kan finde eksakte tal, men jeg er tilbøjelig til at give Torben Hammelev ret.

Problemet er blot, at Torben Hammelevs argument er fuldkommen irrelevant. Det er i samme kategori som Erasmus Montanus' argument om, at en sten kan ikke flyve, morlille kan ikke flyve, og ergo er morlille en sten.

For det første giver det slet ingen mening at fokusere på hjemtransporter. Dels dækker det blå sygesikringskort så vidt jeg ved ikke hjemtransport, men alene akut behandling i udlandet. Hjemtransport forsikres med rejseforsikring, som man selv betaler.

Dels er det meningsløst kun at sammenligne hjemtransport, idet skisportsskader er akutte skader, hvor tobaksrelaterede skader sjældent opstår akut, hvorfor hjemtransport som regel ikke er relevant.

Skal man sammenligne noget, så bør det da være de samlede udgifter i forbindelse med sportsskader (alle sportsskader, også skader ved fodbold, håndbold mv., som foregår i Danmark) og de samlede udgifter i forbindelse med tobaksrelaterede sygdomme.

Jeg tror også, at sportsskader udgør en ikke ubetydelig post på de samlede sundhedsudgifter. Og jeg synes faktisk, at de sportsskader bør finansieres af selvbetalte forsikringer.

Problemet med Torben Hammelevs argumentation er, at han tilsyneladende mener, at udgifter til tobaksrelaterede sygdomme retfærdiggøres af, at udgifterne til sportsskader (iflg. hans "tal" og tro) er højere end udgifterne til behandling af tobaksrelaterede sygdomme.

Den argumentation svarer vel til at sige, at jeg gerne må køre 100 km/t gennem Hellevad by fordi, at der er andre, der kører 120 km/t.

Hvis rygere vil kæmpe deres sag, så bør de bruge mere overbevisende argumenter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce