Annonce
Erhverv

Rygter om milliardbud på Ørsteds elforretning

Ørsted har fået flere bud på sin eldistributionsforretning, skriver Bloomberg News. (Arkivfoto)

Bloomberg News skriver, at Ørsted skulle have modtaget et bud på et tocifret milliardbeløb for Radius.

En række selskaber, herunder Brookfield Asset Management, Allianz og Omers, har budt på Ørsteds elnetselskab, Radius. Det kan være op mod fire milliarder dollar værd eller 26 milliarder kroner.

Det skriver Bloomberg News ifølge Ritzau Finans med henvisning til kilder, der ikke ønsker at stå frem.

Den første runde af bud blev indleveret i sidste uge, lyder det fra kilderne.

Brookfield er en canadisk kapitalforvalter med 330 milliarder dollar under forvaltning, og Omers er en canadisk pensionskasse med 500.000 medlemmer.

Allianz er kapitalforvaltningsdivisionen i den tyske erhvervskæmpe af samme navn, der har 535 milliarder euro - 3992 milliarder kroner - under forvaltning.

Repræsentanter for de førnævnte selskaber og Ørsted har ikke ønsket at kommentere oplysningerne over for Bloomberg News.

Ørsted skiftede i 2017 navn fra Dong Energy. Det skete i forbindelse med et strategisk skifte mod grøn energi og efter et omstridt og udskældt forløb, hvor staten solgte en stor andel af selskabet til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Dong Energy blev ifølge mange kritikere solgt for billigt af den daværende regering og daværende S-finansminister Bjarne Corydon. Han er nu chefredaktør på Børsen.

Samtidigt var der modstand mod, at man privatiserede elnettet, hvor staten også fastholdt en ejerandel på mere end 50 procent.

I juni fortalte Ørsted, at man gerne vil sælge den del af forretningen, der sælger el i Danmark til forbrugerne.

Ørsteds forretning inden for distribution af el er markant. I de første ni måneder af 2018 solgte divisionen "Customer Solutions" for 35,1 milliarder kroner strøm og fik et driftsresultat - resultatet før skat og renter - på 1,2 milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Vejen

Langtfra nogen faneflugt i Stenderup

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce