Annonce
Tønder

Rykker fra Facebook til hotellets baggård:  En snert af Kloster Mærken indtager Løgumkloster

Sidste år var den årlige legatuddeling og den traditionsrige mærken monolog henlagt til Ole Caspersens have på Vænget i Løgumkloster. Kun 16 personer havde adgang. Fra talerstolen var der fra Ole Caspersen blandt andet røg til borgmester Henrik Frandsen (t.h.), de blandt andet måtte dyste med affaldssorteringsposer mod bestyrelsesmedlem Vera Warncke. Privatfoto
Årets Kloster Mærken er aflyst, men en markedets traditionsrige højdepunkter, legatuddeling og Ole Caspersens Mærken Monolog gennemføres alligevel. Der bliver formentlig rift om pladserne.

LØGUMKLOSTER: Nej, der bliver ikke Kloster Mærken i år. Dagene med tivoli, kræmmermarked, gøglergudstjeneste og hestehandel på Slotsengen anden weekend i august er aflyst. Men helt stille og forladt kommer Løgumkloster alligevel ikke til at henstå. Der er efter sigende flere private aktiviteter under opsejling, og nu melder de lokale markeds-magere, ud, at en af de faste og mest populære mærkens-tradition bliver gennemført.

Mindelegatet

Anders Bork Hansens Mindefond blev oprettet i 1995, 

Fondens mindelegater har til formål at støtte lokale almennyttige aktiviteter samt at støtte unge medlemmer af Danmarks Tivoliforening med legater til studieture og uddannelse. Støtte til de unge lå gøglerpræsten nær, inden han døde i 1993.

Mindefondens bestyrelse består af formand for Danmarks Tivoliforening, Kjeld Christensen fra Tivoliland, Philip Rasmussen, næstformand i Danmarks Tivoli Forening, Jørgen Poulsen, kendt fra Røde Kors og Christiansborg, Steen Andersen, Herning Tivolipark samt de tre lokale Vera Warncke og Ole Caspersen fra Løgumkloster samt Bent Beim fra Roost. 

Mindelegatet blev uddelt for 25. gang tilbage i 2019.

Det gælder uddelingen af Anders Bork Hansens Mindefond, der i Løgumkloster foregår ledsaget af både musik, taler, sang og ikke mindst den årlige mærken-monolog, som den lokale spasmager Ole Caspersen står for. Munterhederne plejer at foregå i et festtelt rejst på selve markedspladsen, men eftersom markedet er aflyst, rykkes teltpælene og de hvide teltdug til gårdspladsen bag teaterhotellet.

Der bliver plads til omkring 240 tilhørere, hvor de første 80 får plads på bænkene under teltdugen, mens de øvrige selv må medbringe stol og eventuel paraply, hvis vejret skulle give anledning til det.  Alligevel regner sprechstallmeister Bent Beim, Roost, med god afsætning. Det samme gør Ole Caspersen.

Annonce

- Det gode er jo, at alle betaler samme pris. Så dem, der sidder uden for, støtter ekstra meget op omkring den gode sag, siger han med et glimt i øjet.

Den gode sag er mindefonden, der blandt andet støtte lokale aktiviteter. Sidste år gik legatet til renovering af byens teatersal, Den gamle Biograf. Tidligere modtagere er blandt andet spejderne, Klosterparkens venner og Røde Kors' besøgsvennetjeneste.

Direkte fra haven

240 publikummer er lidt færre, end der ellers er plads til, men i forhold til sidste år er der tale om en markant opgradering. Dengang foregik legatuddeling og mærken-monologen nemlig rent digitalt med en direkte Facebook-transmission fra Ole Caspersens have.


- Det gode er jo, at alle betaler samme pris. Så dem, der sidder uden for, støtter ekstra meget op omkring den gode sag.

Ole Caspersen, tidligere dyrlæge, tekstforfatter og underholder, Løgumkloster


Ole Caspersen glæder sig til at tale til mennesker i stedet for et kamera. Sidste år var der blandt andet røg til Tønder borgmester, Henrik Frandsen, der var gæst på Ole Caspersens græsplæne. Borgmesteren er også inviteret i år, og eftersom Slesvigsk Partis gruppeformand og borgmesterkandidat Jørgen Popp Petersen er inviteret som aftenens hovedtaler, kommer årets mærken monolog formentlig også til at stå i kommunalvalgets tegn.

- Der er da i hvert fald et par oplagte muligheder, lyder det sigende fra Ole Caspersen.

Ole Caspersen har det med at samle venner og ikke så gode venner til sin årlige mærken monolog. Billedet er fra 2018, hvor Venstre-borgmester Henrik Frandsen inviteres til dyst og forsoning med Venstre-afhopper Jens Møller. Siden har de to byttet roller. Henrik Frandsen er som bekendt fortid i Venstre, mens Jens Møller er vendt tilbage i folden. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard.

Billetsalget begynder mandag den 9. august klokken 16.00 på Løgumkloster Bibliotek. Der gælder "først til mølle"-princippet, og det er ikke muligt at forudbestille.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

John har været firmaets mand i 56 år - det fortsætter, selv om han er gået på pension

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Voldsom stigning i brug af ufaglærte: Her plejes flest ældre af ansatte uden uddannelse i Syd- og Sønderjylland

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Vejen For abonnenter

Brian tabte 90 kilo: - Min kone siger, hun har fået en mand

Aabenraa

Politiet efterlyser: 68-årig dement kvinde er gået fra Rødekro

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Tønder

Politiet havde den store bødeblok fremme til biltræf på Rømø

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg For abonnenter

Arthur lod håret gro efter at have haft kræft tæt på livet: Nu lader han de lange lokker falde

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Annonce