Annonce
Udland

Rystelser på vulkanø i New Zealand hindrer bjærgningsarbejde

Ho/Ritzau Scanpix
Redningsarbejdere kan ikke nå frem til de omkomne fra mandagens vulkanudbrud. I alt er ni meldt savnet.

Aktiviteten på vulkanøen White Island i New Zealand er øget, og det forsinker arbejdet med at bjærge de personer, der formodes at være omkommet på øen efter mandagens vulkanudbrud.

Det oplyser myndighederne på et pressemøde sent onsdag eftermiddag lokal tid.

- Miljøet på øen har ændret sig. Siden i morges er aktiviteten øget, så lige nu står vi standby, siger vicepolitikommissær John Tims på pressemødet.

- Så snart vi er sikre på, at der ikke er nogen risiko, vender vi tilbage, siger han om arbejdet med bjærgningen.

Seks personer er allerede bekræftet døde.

På et efterfølgende pressemøde har politiet opjusteret antallet af personer, der er meldt savnet, fra otte til ni. Der er tale om syv australiere og to fra New Zealand.

- Dette er ikke en fuldstændig liste med savnede, da vi ikke har haft mulighed for at tale med alle pårørende, skriver politiet i en meddelelse.

Derudover er der 30 kvæstede. 25 af disse er i kritisk tilstand med forbrændinger på over 70 procent af kroppen.

Graham Leonard, en vulkansk geolog ved forskningsinstituttet GNS Science i New Zealand, fortæller onsdag eftermiddag, at der er mellem 40 og 60 procent sandsynlighed for et nyt udbrud inden for de næste 24 timer.

- I går var der en høj risiko for et udbrud. I dag er der en endnu større risiko.

- Og i øjeblikket forværres parametrene, siger han til de fremmødte journalister i Wellington.

Politiet oplyser, at redningsarbejdernes sikkerhed har højeste prioritet.

Det sker, efter at myndighederne er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at bjærge de savnede, som allerede tirsdag blev formodet døde.

- Vi kan ikke sætte andre mennesker i fare. Vi er nødt til at vente, indtil øen er sikker, siger vicepolitikommissær Bruce Bird på et pressemøde i byen Whakatane.

Der har været mindst 47 personer på White Island, der ligger 50 kilometer ud for New Zealands nordø, da vulkanen gik i udbrud mandag eftermiddag lokal tid.

Herunder fire turister fra Tyskland, to fra Storbritannien, 24 fra Australien, ni fra USA, to fra Kina og en fra Malaysia.

Blandt de seks, der er bekræftet døde, er en australsk mor og hendes 20-årige datter samt en lokal guide fra New Zealand.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce