Annonce
Vejen

Rystende fortællinger fra plejesektoren

Anni Grimm, medlem af Vejen Byråd. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Læserbrev: Politikere står i dag i kø med undrende beklagelse over, at reformen har haft den stik modsatte effekt af, hvad de ønskede.

Jeg undrer mig over, at de undrer sig...

En nedgang i optaget på 41 procent viser jo i virkeligheden, at hvis man ikke er i stand til at opfylde så enkle uddannelseskrav som de opstillede i realiteten er udtryk for, så er man ganske enkelt ikke egnet til eller i stand til at rumme ansvaret for at have et arbejde, hvor svage ældre og eller syge mennesker er kerneopgaven.

Det er vel dybest set en bragende succes, at det endelig er lykkedes at få sorteret de mest uegnede fra. Så kan troen på en ordentlig behandling af vores ældre både på plejehjemmene og i egne hjem forhåbentlig genrejses.

Jeg har mødt ikke så få personer i mit hverv, hvor børnenes tarv er det absolutte omdrejningspunkt, der pudsigt nok var optaget på SOSU-uddannelsen! Jeg har aldrig forstået, hvordan man kan anses for at være velegnet til at tage sig af de svageste i samfundet, samtidig med, at man ikke evner at tage sig af egne børn på grund af lav IQ, psykiske diagnoser, svære adfærdsforstyrrelser, lavt kognitivt funktionsniveau el. lign. Tilfælde, hvor samfundet allerede har måttet tage over.


Det er vel dybest set en bragende succes, at det endelig er lykkedes at få sorteret de mest uegnede fra.

Fra indlægget


Man kan undre sig over, hvorfor systemerne ikke taler sammen, så de rystende fortællinger fra plejesektoren måske kunne have været undgået?

Jeg har sågar kendskab til en dygtig sygeplejerske, der blev fyret fra uddannelsesområdet, fordi hun nægtede at lade fem totalt uegnede udlændinge bestå. Statistikken vejer her tilsyneladende lige så tungt som de bleer, der bliver overset/skiftet alt for sjældent. Selv har jeg rejst/påtalt problematikken hvor og hvornår, der har været lejlighed til det, og er blevet mødt med de mest elendige (bort)forklaringer.

Hvis man er bare en smule inde i “materien”, er der rigtig meget at undre sig over - bare ikke resultatet af SOSU-reformen, der ser ud til at have haft netop den ønskede effekt.

En værdig uddannelse af (færre) egnede personer er bedre end kritikløs “skraldespandsuddannelse”, og selvransagelse bedre end (forsøg på) bagvendt politisk anskuelse - undren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce