Annonce
Aabenraa

Så begynder arbejdet med fremtidens svømmehal i Aabenraa

Den nuværende svømmehal i Aabenraa er så slidt, at politikerne hurtigt skulle beslutte, om den skulle renoveres, eller om der skulle bygges en helt ny. De valgte det sidste. Arkivfoto: Claus Thorsted
Politikerne i kultur- og fritidsudvalget anbefaler, at der bliver frigivet én million kroner af det 50 millioner kroner store budget, så planlægningen af den nye svømmehal i Aabenraa kan begynde. Kulturformand fremhæver vigtigheden af brugerinddragelse.

Aabenraa: Den nye svømmehal skal først stå færdig i 2023, men arbejdet kan allerede begynde nu.

I hvert fald har et enigt kultur- og fritidsudvalget anbefalet til byrådet, at én million kroner ud af de i alt 50 millioner kroner, politikerne har besluttet at bruge på projektet i 2022 og 2023, frigives nu. Det sker for at sætte gang i proces, planlægning og forarbejde forud for byggeriet, som skal erstatte den nuværende, slidte svømmehal i Arena Aabenraa.

- Vi stikker ikke en spade i jorden endnu, men vi skal have taget hul på projektet, så vi kan være færdige i 2023. Det skal naturligvis gøres ordenligt, så vi skal have rådført os med rådgivere og få lavet nogle undersøgelser. Det er den slags, pengene kan bruges på, uden de er øremærket noget helt specifikt. Og der vil selvfølgelig være styring med pengene, understreger udvalgsformand Lars Kristensen (V).

Baggrunden for at begynde allerede nu er også, at kommunen indgår som case-kommune i en kommende analyse af danskernes svømme- og vandkultur. Den laves af Idrættens Analyseinstitut og har til formål at opbygge viden, som kan bruges i udviklingsøjemed, når man i fremtiden træffer beslutninger om blandt andet renovering og opførsel af nye anlæg.

Annonce

Vi stikker ikke en spade i jorden endnu, men vi skal have taget hul på projektet, så vi kan være færdige i 2023.

Lars Kristensen

Vigtigt med brugerinddragelse

Disse erfaringer skal indgå i planlægningen af den nye svømmehal i Aabenraa.

- Den skal jo gerne fortælle lidt om, hvordan fremtidens svømmekultur ser ud, så det er vi meget spændt på, siger Lars Kristensen, som også vægter brugerinddragelse højt.

- Det er vigtigt, at vi får hørt alle. Der er helt sikkert en masse ønsker, og dem kommer vi også til at efterlyse. Så må vi se, hvad pengene rækker til, siger han.

Desuden blev der på mødet i kultur- og fritidsudvalget anbefalet, at der frigives 1,3 millioner kroner til at forlænge levetiden på den nuværende svømmehal.

- Det handler om at holde den nuværende i gang, mens processen står på, så vi kan holde den i drift så længe som muligt. Den del bliver naturligvis påvirket af, om vi vælger at bygge lige der, hvor den nuværende ligger, eller ved siden af. Intet af det er besluttet endnu, siger Lars Kristensen.

Sagen afgøres formelt til byrådsmødet i februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce