Annonce
Aabenraa

Så begynder arbejdet med fremtidens svømmehal i Aabenraa

Den nuværende svømmehal i Aabenraa er så slidt, at politikerne hurtigt skulle beslutte, om den skulle renoveres, eller om der skulle bygges en helt ny. De valgte det sidste. Arkivfoto: Claus Thorsted
Politikerne i kultur- og fritidsudvalget anbefaler, at der bliver frigivet én million kroner af det 50 millioner kroner store budget, så planlægningen af den nye svømmehal i Aabenraa kan begynde. Kulturformand fremhæver vigtigheden af brugerinddragelse.

Aabenraa: Den nye svømmehal skal først stå færdig i 2023, men arbejdet kan allerede begynde nu.

I hvert fald har et enigt kultur- og fritidsudvalget anbefalet til byrådet, at én million kroner ud af de i alt 50 millioner kroner, politikerne har besluttet at bruge på projektet i 2022 og 2023, frigives nu. Det sker for at sætte gang i proces, planlægning og forarbejde forud for byggeriet, som skal erstatte den nuværende, slidte svømmehal i Arena Aabenraa.

- Vi stikker ikke en spade i jorden endnu, men vi skal have taget hul på projektet, så vi kan være færdige i 2023. Det skal naturligvis gøres ordenligt, så vi skal have rådført os med rådgivere og få lavet nogle undersøgelser. Det er den slags, pengene kan bruges på, uden de er øremærket noget helt specifikt. Og der vil selvfølgelig være styring med pengene, understreger udvalgsformand Lars Kristensen (V).

Baggrunden for at begynde allerede nu er også, at kommunen indgår som case-kommune i en kommende analyse af danskernes svømme- og vandkultur. Den laves af Idrættens Analyseinstitut og har til formål at opbygge viden, som kan bruges i udviklingsøjemed, når man i fremtiden træffer beslutninger om blandt andet renovering og opførsel af nye anlæg.

Annonce

Vi stikker ikke en spade i jorden endnu, men vi skal have taget hul på projektet, så vi kan være færdige i 2023.

Lars Kristensen

Vigtigt med brugerinddragelse

Disse erfaringer skal indgå i planlægningen af den nye svømmehal i Aabenraa.

- Den skal jo gerne fortælle lidt om, hvordan fremtidens svømmekultur ser ud, så det er vi meget spændt på, siger Lars Kristensen, som også vægter brugerinddragelse højt.

- Det er vigtigt, at vi får hørt alle. Der er helt sikkert en masse ønsker, og dem kommer vi også til at efterlyse. Så må vi se, hvad pengene rækker til, siger han.

Desuden blev der på mødet i kultur- og fritidsudvalget anbefalet, at der frigives 1,3 millioner kroner til at forlænge levetiden på den nuværende svømmehal.

- Det handler om at holde den nuværende i gang, mens processen står på, så vi kan holde den i drift så længe som muligt. Den del bliver naturligvis påvirket af, om vi vælger at bygge lige der, hvor den nuværende ligger, eller ved siden af. Intet af det er besluttet endnu, siger Lars Kristensen.

Sagen afgøres formelt til byrådsmødet i februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce