Annonce
Tønder

Så du dem? Unge piger brød ind på plejecenter

Arkivfoto: Michael Bager

TOFTEGÅRDEN: Få minutter over midnat natten til tirsdag slog en ansat på ældrecentret Toftgården i Toftlund alarm. Vedkommende havde opdaget to personer, der tilsyneladende var brudt ind, og nu var på vej væk.

- Det var to piger, der har været inde i centret. De må være brudt ind, vi ved ikke hvordan, siger politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Jens Peter Rudbeck.

Det er endnu uafklaret, hvorvidt de to har haft succes med at stjæle noget. Vidnet beskriver de to unge kvinder som værende mellem 14 og 16 år. Den ene havde en rygsæk af mærket Fjällräven på sig. Undervejs væk fra stedet smed den ene en sodavand fra sig.

Andre oplysninger har politiet ikke på nuværende tidspunkt, men ordensmagten hører gerne, hvis nogen har set de to piger og kan bidrage til opklaringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce