Annonce
Kolding

Så er aftalen faldet på plads: Om en uge overtager Slotssøbadet stort nødlidende idrætscenter

Otto Skak er ikke kun direktør for Slotssøbadets svømmehal. Slotssøbadet driver også Kongeåbadet i Vamdrup, Sct. Jørgens Gård, Dronning Dorotheas Badstue og Danhostel. Seneste skud på stammen bliver Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, som Slotssøbadet overtager fra 1. november. Arkivfoto: Søren Gylling
Efter en periode med forhandlinger er en aftale mellem Slotssøbadet og det økonomiske nødlidende Bramdrupdam Sports- og Mødecenter faldet på plads. Centret overtages af Slotssøbadet om cirka en uge.
Annonce

Kolding: Det økonomisk trængte Bramdrupdam Sports- og Mødecenter kommer fra den 1. november til at høre under Slotssøbadet.

Efter over en måneds forhandlinger er aftalen mellem de to parter nu faldet på plads, så Slotssøbadet overtager det store center, som gennem lang tid har været økonomisk hårdt presset.

Aftalen faldt endeligt i hak, da sports- og mødecentrets repræsentantskab, som består af de foreninger, organisationer og institutioner, der bruger centret, forleden sagde enstemmigt ja til en virksomhedsoverdragelse på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.


Og så har jeg et stort ønske om at få den stolthed over centret tilbage, som der var engang. Centret skal være samlingsstedet for hele det lokale liv.

Otto Skak, direktør for Slotssøbadet


Ifølge direktør for Slotssøbadet, Otto Skak, kunne det være endt med en betalingsstandsning og efterfølgende konkurs for Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, hvis en aftale ikke var kommet i hus.

Bestyrelsesformanden for Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, Jørn Nørbæk, bekræfter, at det havde set skidt ud.

Annonce

Stop for kreditter

- Det ville have været slemt. Det er ikke en hemmelighed. Banken har lukket for vores kreditter, og kommunen ville ikke hjælpe os, siger Jørn Nørbæk, som glæder sig over overdragelsen af centret.

- Længe har vi ikke vidst, hvad der skulle ske, og hvad fremtiden ville bringe. Med virksomhedsoverdragelsen til Slotssøbadet er centret kommet i de bedste hænder. Jeg er sikker på, at brugerne af centret kommer til at mærke overtagelsen positivt, for nu kommer der en større motor til at pumpe derudaf, end den vi har haft, siger bestyrelsesformanden.

For Otto Skak er det vigtigt at understrege, at sports- og mødecentret fortsat skal have en solid forankring i lokalområdet, og han forklarer, at han ser frem til et tæt samarbejde med de lokale borgere og foreninger.

Annonce

Stoltheden skal tilbage

- Vi vil gerne gøre det endnu bedre, og så har jeg et stort ønske om at få den stolthed over centret tilbage, som der var engang. Centret skal være samlingsstedet for hele det lokale liv, siger Otto Skak, der selv var halinspektør i centret fra 1982 til 1996.

Der vil efter Slotssøbadets overtagelse blive etableret et brugerråd med repræsentanter for de lokale foreninger og Bramdrup Skole. Samtidig vil man knytte det lokale erhvervsliv tættere til centret, og ligesom både Slotssøbadet og Kongeåbadet har et korps af ambassadører, vil man skabe et netværk af ambassadører blandt de lokale borgere i Bramdrupdam.

I den kommende skal der ske en del juridisk arbejde, før Slotssøbadets medarbejdere kan gå i gang med de opgaver, der venter i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter. De ansatte i centret følger med i overtagelsen, og den centerleder, der blev ansat fra 1. september, Per Allen Pedersen, vil fortsat være leder af centret i Bramdrupdam.

Slotssøbadet

  • Slotssøbadet har omkring 100 ansatte.
  • Foruden svømmehallen Slotssøbadet står Slotssøbadet også bag Dronning Dorotheas Badstue, Sct. Jørgens Gård, Kongeåbadet i Vamdrup og Danhostel. Dertil kommer fra 1. november også Bramdrupdam Sports- og Mødecenter.
  • Bramdrupdam Sports- og Mødecenter blev etableret som en selvejende institution i 1969, Centret fik et underskud i 2019 på 669.000 kroner, og man forventer også et underskud i år. Centret har haft underskud de seneste år.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce