Annonce
Kolding

Så er alle stemmerne talt: Her er dit nye byråd

SF kommer i byrådet med to mandater, og det bliver med stor sikkerhed Karina Lorentzen og Hans Holmer, der står lidt bagude i blå skjorte. Foto: Søren Gylling.

Kolding: Så er alle de 50.854 stemmer i Kolding Kommune talt op, og det står helt klart, at Venstre sætter sig på 13 af byrådets 25 stole.

Venstre og borgmester Jørn Pedersen får hele 46,4 procent af stemmerne og går dermed 2,9 procentpoint frem i forhold til sidste valg. Et godt gæt er, at partiets tidligere lokalformand i Kolding, Jakob Ville, bliver en ny Venstreprofil i byrådet.

Dansk Folkeparti indkasserer den største vælgerlussing og mister 2,8 procent af sine stemmer i forhold til sidste valg.

DF lander på en vælgerandel på 11,1 procent, men beholder alligevel sine tre mandater i byrådet.

Forklaringen er, at DF ved sidste valg spildte mange stemmer, fordi partiet lige nøjagtig havde for få til at få sit fjerde mandat.

SF er valgets anden store sejrherre.

Partiet får igen to mandater i byrådet i stedet for det ene, som veteranen Lis Ravn Ebbesen har passet alene i den forgangne periode. Dermed kan Karina Lorentzen og Hans Holmer efter alt at dømme sige goddag til byrådsarbejdet - det er dog først hug- og stikfast, når de personlige stemmer er talt op. Lis Ravn Ebbesen har for længst meddelt, at hun går på pension.

Radikale Jesper Elkjær og Enhedslistens Benny Dall fortsætter som enmandshære i byrådet, mens Socialdemokratiet må sige farvel til et af sine seks byrådsmedlemmer.

Socialdemokraterne mister 1,5 procent af stemmerne og må denne gang nøjes med 19,5 procent.

Annonce

Resultatet

Der er afgivet 50.854 gyldige stemmer i Kolding Kommune, stemmeprocenten var 71,86.Stemmerne fordelte sig sådan:

V: 46,4 pct. (+2,9)

S: 19,5 pct. (-1,5)

DF: 11,1 pct. (-2,8)

SF: 7,1 pct. (+1,7)

R: 4,5 pct. (+0,6)

K: 3,3 pct. (-1,2)

EL: 3,1 pct. (-1,5)

Nye Borgerlige: 1,0 pct. (+1,0)

Alternativet: 1,3 pct. (+1,3)

KD: 0,6 pct. (-0,1)

Handicappartiet: 0,1 pct. (+0,1)

Lib.Al: 2,0 pct. (-0,1)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce