Annonce
Varde

Så er Ansager i gang med at feste i tre dage

Femte Mariefestival åbnede fredag eftermiddag. Nu er der musik på 20 scener frem til søndag eftermiddag.

Ansager: Åbningen stod klokken 16, men inden gik mange af deltagerne i den femte Mariefestival i Ansager i optog igennem byen, anført af byens ny drengekor.

Foran byens whisky-hule, Smagsgalleriet som efterhånden er landskendt, stod hundredvis af festivaldeltagere, og fra balkonen blev der holdt taler ved festivalforeningens formand, Lisbet Steen Mortensen, Mariehavens musikalske konge Helge Engelbrecht og Vardes borgmester Erik Buhl.

Er Mariefestivalen hermed en institution, der er kommet for at blive?

- Det tør jeg ikke sige. Det er en stor mundfuld, og ting tager tid, siger Helge Engelbrecht.

Festivalen er hans idé, drengekoret af midaldrende og ældre mænd er hans idé, og han tager sin del af slæbet, sammen med hele byen og nu også den nyetablerede festivalforening.

Er der noget nyt i år?

- Det er ikke fordi vi har opfundet alt muligt nyt. Men vi er efterhånden blevet bedre til det. Hvis du vil noget, og du vil gøre det godt, så sørger du for at rette fejlene, og det har vi brugt kræfter på, siger han og fortsætter:

- Alt, der kommer nedefra, tager tid. Det er det, der er så sjovt, men man skal bare indstille sig på det.

Annonce

Mariefestival

Mariefestival er musik på 20 scener.Hvert sted foregår koncerter i 40 minutter, efterfulgt af 20 minutters pause, hvor publikum skifter scene.

Der er omkring 500 musikere med til festivalen. Tallet bliver så stort fordi blandt andet Kvaglund Gospelkor deltager med 80 medlemmer.

Mange er mest med for hyggens skyld. Andre går efter musikken. Arrangørerne har lavet et udførligt og let overskueligt program.

Til at blive høj af

Helge Engelbrecht er irriteret over det evige spørgsmål om, hvor mange billetter, festivalen har solgt?

- 400 partout-armbånd og godt 100 dagsbilletter. Men det er ikke det, det drejer sig om. Festivalen er blevet en begivenhed, der samler byen og som hele byen støtter. Det kan gøre mig helt bevæget nogen gange, siger han og får tårer i øjnene.

Han var oppe klokken 04.30 i går og klokken 05 i dag. Nu skal alle anstrengelserne kulminere, og han glæder sig.

- Det er det her samspil. Også med alle musikerne. Du ved aldrig, hvad der kommer. Jeg bliver helt vildt høj af det, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce