Annonce
Trekantområdet

Så er de i gang: Cirkelbroen bliver renoveret

Arbejdet med at renovere cirkelbroen er nu gået i gang. Foto: Henrik Juel Skovrider
Badebroen skal stå klar til badesæsonen 2020. Det er aftalen i forliget mellem Fredericia Kommune, entreprenør og rådgiver.

Fredericia: Badebroen på Østerstrand, cirkelbroen, har næsten siden sin indvielse i juli 2017 været et smertensbarn for Fredericia Kommune.

Kun få uger senere gik den i stykker første gang, og siden fulgte det ene problem efter det andet. Især vinterstorme var hårde ved den smukke bro.

I september 2019 blev Fredericia Kommune, rådgivervirksomheden Rambøll og entreprenør Per Aarsleff A/S enige om et forlig i sagen, som betyder, at cirkelbroen bliver renoveret og gjort klar i en ny og forbedret udgave til badesæsonen 2020.

Annonce
Arbejdet med at renovere cirkelbroen er nu gået i gang. Foto: Henrik Juel Skovrider

Stålpæle skal bankes i

Det arbejde er nu gået i gang. Det er Aarsleff A/S, som er i gang på Østerstrand.

- De har gået og gjort klar til at gøre broen i stand siden nytår. Det, vi har aftalt med dem, er, at den skal stå klar til badesæsonen. Aftalen er, at de gør det, når det passer ind i deres kram, fortæller formand for teknik- og miljøudvalget Christian Bro (S).

Noget af det første er, at der skal bankes dobbelt så mange stålpæle ned som oprindeligt sat.

- Arbejdet afhænger af vejr og vind. Det er også i deres interesse at være færdige så hurtigt som muligt, fortæller afdelingsleder i Vej og Park, Marianne Jensen.

Den nye bro koster omkring 3,3 millioner kroner at etablere. Rambøll betaler størstedelen af udgiften. Fredericia Kommune betaler den merværdi, der er i at bygge en mere solid bro, end det oprindeligt var projekteret.

Se video fra arbejdet tirsdag her:

Arbejdet med at renovere cirkelbroen er nu gået i gang. Foto: Henrik Juel Skovrider
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce