Annonce
Kultur

Så er der byfest i midtbyen - klik på kortet og tjek hvad du kan opleve

Sommerrock i sommersol plejer at trække tusindvis af gæster til byfest i Fredericia. Programmet i år er også stort, og der er lavet et særligt område foran scenen på Rådhuspladsen - amoc zonen- når der er Askling Music og Seebach Tribute på programmet. Amoc-zonen er til alle under 150 cm. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Fredericia: Programmet til årets Sommerrock er på plads, og i løbet af ugen gøres de sidste forberedelser til at fylde Fredericia midtby med masser af musik og sjov.

Der er gang i musikken på scenerne fra den store på Rådhuspladsen til den lille foran restaurant Mair's i Gothersgade, som også bliver stedet, hvor festen lukkes, når bandet Dør nr. 13 går på scenen kl. 22.30.

Meteorologerne har lovet tørt og solrigt vejr fredag, omend der ikke er løfter om temperaturer over 13-14 grader. Så der er lagt op til, at man må danse sig til varmen, og lever Sommerrock 2019 op til de seneste års byfester i midtbyen, er der så tæt med mennesker, at det nok skal lune.

Forud for det officielle Sommerrock-program, som Fredericia Shopping samarbejder med Event C og Fredericia Kommune om, afvikles Sommerrock med Kant på Axeltorv. Det bliver med fokus på udsatte og præsenteres af Axeltorv-Lauget i samarbejde med Café Axel, Strategi for Udsathed i Fredericia, Bobbie Bernie Nielsen og mange flere.

På kortet kan du klikke dig ind og se, hvornår og hvem der går på scenen de forskellige steder, og hvad programmet i øvrigt byder på.

Annonce

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce