Annonce
Sydjylland

Så er der fundet en dato: Om få uger bliver omstridt vildsvinehegn sat op

Vildsvinehegnet skal være med til at holde Danmark fri for afrikansk svinepest. Arkivfoto: Morten Juhl/Scanpix.

28. januar påbegyndes arbejdet med opsætningen af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Projekt: Der er nu sat en dato for, hvornår arbejdet med at sætte vildsvinehegnet går i gang. 28. januar forventer Naturstyrelsen, at arbejdet med at opsætte det 70 kilometer omstridte hegn langs den dansk-tyske grænse igangsættes. Det bekræfter Naturstyrelsens pressechef, Malene Kristensen, over for JydskeVestkysten.

Naturstyrelsen har tidligere meldt ud, at arbejdet forventedes igangsat i januar. Men først nu er der kommet en konkret dato for igangsættelsen af det meget omstridte projekt.

Det er Fredericia-firmaet SER Hegn, som skal stå for opsætningen af hegnet. De vandt et stort EU-udbud med en tilbudsvurdering for opsætningen, der lyder på 30,4 millioner kroner. Men de endelige omkostninger ved opsætningen af hegnet bliver dog højere, da der til beløbet kommer en række udgifter til andre afledte omkostninger.

Annonce

Vildsvinehegnet


  • Vildsvinehegnet blev i juni 2018 vedtaget af et stort flertal i Folketinget bestående af regeringen, DF og Socialdemokratiet. Udover hegnet består aftalen blandt andet også af øget regulering af vildsvin, overvågning og skærpelse af bødeniveauet ift. lovovertrædelser, som har relation til smitterisiko for afrikansk svinepest og andre alvorlige husdyrsygdomme.
  • Hegnet bliver cirka 68 km langt, 1,5 meter højt og graves cirka 50 centimeter ned i jorden.
  • Det vil koste cirka 80 millioner kroner.
  • Hegnet forventes at stå færdigt i sidste halvdel af 2019.
  • Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom hos svin, som kan spredes til danske svinebesætninger via vildsvin. Det vil stoppe dansk svineeksport til lande uden for EU.

Frygt for svinepest

Vildsvinehegnet forventes at stå færdigt i efteråret 2019 og forventes at koste omkring 80 millioner kroner.

Vildsvinehegnet skal holde vildsvin ude af Danmark af frygt for, at den afrikanske svinepest kommer til Danmark. Et udbrud kan true den danske eksport af svinekød til lande uden for EU. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er der tale om en eksport på op imod 11 milliarder kroner årligt.

Naturstyrelsen forventer, at der på nuværende tidspunkt er omkring 100 vildsvin i Sønderjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Plejehjem forvekslede to beboere: Datter fik besked om sin mors død alt for sent

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce