Annonce
Haderslev

Så er der igen smidt affald i skoven

Denne bunke indbo kunne også være kørt til en genbrugsbutik eller på genbrugspladsen helt gratis. Men i stedet for har ejeren valgt at læsse det af i Styding Skov. Foto: Eric Vesterlund
Endnu et skovsvin mener, at man bare kan læsse affald af i naturen. Styding Skov har været ramt mindst tre gange.

STYDING: Der er igen smidt et stort læs affald i Styding Skov. Nogen er tilsyneladende flyttet og har valgt at smide en del af sit gamle indbo ud og samtidig lege skovsvin.


Det er utroligt, at når nu genbrugspladserne er åbne, at man ikke kører det derud i stedet for.

Eric Vesterlund


Der ligger blandt andet flere flyttekasser fra Davidsen, en kommode, en skænk, tre hvide madrasser, et stativ til et bord eller lignende, et par træpaller samt en sort sæk med en masse tøj.

En indkøbsvogn med pose er tilsyneladende hentet igen eller taget med af en forbipassernde.

– Det er utroligt, at når nu genbrugspladserne er åbne, at man ikke kører det derud i stedet for at smide det i en skov, siger Eric Vesterlund.

Han bor i Haderslev men ejer fem hektar af den cirka 100 hektar store skov ved Slethusvej.

Han opdagede affaldet 24. august. Men det må være smidt af i løbet af den foregående uge. Så han efterlyser nogen, som har set en bil eller trailer, eller dem som læssede det af. Eller måske genkender nogle af tingene.

Noget lignende skete i april i år, hvor der blev læsset en del haveaffald af i skoven. Der efterlyste han også gerningsmanden.

– Det hjalp. Jeg modtog et opkald fra en venlig borger, som havde observeret en bil med trailer og haveaffald på vej ind i skoven. Bilnummer blev registreret, og ”synderen” blev fundet, og udover en bøde måtte vedkommende hente sit affald igen.

Denne gang er det lidt værre, for metalstativer, madrasser, plastik og den slags forgår ikke så let.

Også en anden medejer af skoven har været ude for lignende svineri. For nogle år siden læssede nogen det meste af et gammelt badeværelse af i skoven.

Eric Vesterlund kan kontaktes på telefon 2124 3801.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Her bimler alarmklokkerne: Disse syd- og sønderjyske sogne er i fare for at blive lukket ned

Kolding

Truende ægtemand videofilmer hustruens hjemmehjælpere: Nu nægter de at komme i hjemmet

Navne For abonnenter

Knud har stået i spidsen for flere virksomheder som direktør og formand: Nu fylder han 70 men kaster sig stadig gerne ud i nye opgaver

Annonce