Annonce
Haderslev

Så er der lys i vinduerne: Haderslev Lamper åbner fredag uden stort ståhej

Susanne og Carsten Kulmbak har skabt en lokal specialbutik. Det skal være hyggeligt at handle i Haderslev Lamper, der også byder på et mindre udvalg af lækre møbler fra mærket Umage. Kunderne kan slænge sig i de bløde stole og drikke en kop kaffe, mens de kigger på lamper. Foto: Dorthe Rasmussen
Fredag den 16. oktober klokken 10 kommer der igen lys i vinduerne i Bispegade 2. Den røde løber og flagene er fundet frem, men ellers så åbner Haderslev Lamper stille og roligt.
Annonce

HADERSLEV:  - Så håber vi bare, at folk også vil handle lokalt, siger Susanne Kulmbak.

Hun er spændt her op til åbningen af Haderslev Lamper i Bispegade 2.

For nogle måneder siden skrev hendes mand Carsten Rossen Kulmbak, mangeårig indehaver af Skousen Haderslev, under på kontrakten på lejemålet- det tidligere Code.

Siden har parret været i gang med at renovere og indrette butikken.

Her kan man finde alle de kendte kvalitetsbrand indenfor nye lamper.

- Vi slår ikke åbningen stort op på grund af corona. Vi håber, at folk i byen  har fundet ud af, at vi åbner, siger Susanne Kulmbak.



Jeg havde et budget, da vi gik i gang. Og vi endte med at bruge dobbelt så meget

Carsten Rossen Kulmbak, hårdehvidemand med hang til flotte lamper



Hun bliver butikkens daglige ansigt.

Efter mange  år som indkøber i tekstilbranchen, de seneste år hos F. Engel i Haderslev,  går Susanne nu på indkøb hos de danske lampeproducenter.

Det har været en spændende indkøbstur. Lidt for spændende, hvis du spørger Carsten, som har været med på den første indkøbstur.

- Jeg havde et budget, da vi gik i gang. Og vi endte med at bruge dobbelt så meget, siger han med et grin.

Der er så mange fede lamper, som ægteparret bare måtte have i sortimentet i Haderslev Lamper.

- Vi har prøvet at finde noget, der ikke er alle steder. Det er ikke lamper, som man kan gå og købe i ethvert byggemarked, konstaterer Carsten Kulmbak.

Annonce

Handel sendt ud af byen

Det er efterhånden mange år siden, at Haderslev har haft en lampebutik med nye lamper.

Det har Carsten og  Susanne tit undret sig over.

- Vi har selv haft et problem, når vi skulle ud og købe nye lamper her i byen. Der har manglet en rigtig lampebutik. Det har jo betydet, at man har sendt handel ud af byen. Det har irriteret os, at vi ikke kunne finde en lampe her i byen, for vi vi helst handle lokalt, siger Carsten Rossen Kulmbak.

Annonce


Nogle gange er man jo nødt til at springe ud i det. Vi satser og håber på, at vi har ramt noget, som folk har manglet her i byen

Carsten og Susanne Kulmbak



Det er efterhånden et par år siden, at ægteparret begyndte at tænke på at åbne en lampebutik.

Men det var først, da lokalet i Bispegade 2 blev ledigt ved årsskiftet til 2020, at de for alvor blev tændte, for det er for dem et perfekt sted for en lampebutik med de store vinduer og lysindfald fra  tre sider.

- Vi skrev under på lejekontrakten,  uden vi havde noget som helst aftaler med leverandører, for det skulle bare være det.  Nogle gange er man jo nødt til at springe ud i det. Vi satser og håber på, at vi  har ramt noget, som folk har manglet her i byen, lyder det fra Carsten og Susanne.

Annonce

Dansk design med én historie

Blandt mærkerne i Haderslev Lamper er danske brands som Halo Design, Frandsen Lighting, Umage, og Lyfa. Sidstnævnte lampebrand havde faktisk tilbage i 1940'erne en butik i Haderslev. Nu vender de velkendte lamper tilbage til byen.

Susanne Kulmbak  har researchet på alle lamperne, der ofte har en spændende historie.

Blandt andet Lyfa har lavet en ny serie af lamper, hvor man har taget gamle danske klassikere fra 1960'erne op igen.

Det gælder blandt andet lampen "Divan 2", der i sin tid blev designet til restauranten Divan i Tivoli, og lampen Ninotchka, der er  udformet som en hat, som Greta Garbo havde på i filmen af samme navn fra 1939.

Til arbejdet med at istandsætte forretningen er udelukkende brugt lokale håndværkere. Blandt andet er det Sydjysk El-Service på Norgesvej, der har lavet strøm, så der kan komme lys i de mange lamper.

Som Carsten siger - så er Haderslev Lamper en lokal butik, og det handler om at stå sammen om at  holde omsætning og arbejdspladser lokalt.

Når det er sagt, så gør det bestemt ikke noget, hvis folk fra andre byer nu begynder at køre til Haderslev for at købe lamper, fordi udvalget her bare er mere fedt.

-  Vi føler, at vi har fundet en niche. Der er jo i dag nærmest ikke en lampebutik, når vi kommer syd for Kolding, konstaterer Carsten Rossen Kulmbak.

På et tidspunkt vil Haderslev Lamper også åbne en webshop.

Haderslev Lamper har også et stort udvalg af lampeskærme. Foto: Dorthe Rasmussen
Klar til åbning. det er Haderslev Skilte & Print, der har lavet vinduesbeklædningen. Indenfor kan man se ud, men man kan ikke se ind. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce