Annonce
Nordtyskland

Så er det alvor: Julemarked kan blive alkoholfrit

Allerede før der er udstedt noget forbud, har Walter Braasch og sønnen Karsten besluttet, at der ikke bliver udskænket stærke drikke fra deres bod på julemarkedet i Flensborg.
Annonce

FLENSBORG: I 1976 udskænkede Walter Braasch for første gang toddy fra sin vin- og spiritusforretning på Holm i Flensborgs gågade. Kort efter stod den første bod på Flensborgs gågade under julemarkedet.

44 år senere er forretningen dels flyttet til Rote Straße – dels bliver der for første gang ikke solgt varm toddy med rødvin og spiritus blandt de i øvrigt hemmelige ingredienser fra virksomhedens julebod. Det oplyser Walter Braasch og sønnen Karsten Braasch, der nu i fællesskab står for den traditionsrige virksomhed.

- Der er stor sandsynlighed for, at der ikke må blive solgt alkoholiske drikke på årets julemarked. Det må vi indstille os på i rette tid, forklarer Walter Braasch i en pressemeddelelse.

Forklaringen er coronaepidemien. Mange steder som for eksempel i Hamborg har den betydet forbud mod salg af alkohol ud af huset i forlystelseskvartererne i aften- og nattetimerne. Det sker for at undgå feststemte gæster, der i deres fuldskab lader hånt om alle forholdsregler mod smittespredning.

Toddyen fra Braasch kan man dog også købe i år. Men den sælges udelukkende på flasker og i tre liters dunke, så kunderne selv kan varme den op derhjemme i trygge rammer.

- Vi er virkelig meget kende af det. Men sundheden er det vigtigste, understreger Karsten Braasch.

Endnu er det dog slet ikke afgjort, om julemarkedet overhovedet bliver gennemført.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

Annonce